706. At et stof måler den eller den tæthedsgrad, at en ting har så og så lang levetid, at noget bevæger sig med den eller den hurtighed, udtrykker kun indbyrdes forhold imellem stof eller energi. At vor nuværende organisme kan dokumenteres at være virkningen af en seksuel akt hos vore forældre udtrykker også kun et særligt kombinationsforhold imellem energier. Nævnte dokumentation kan altså kun udgøre en erkendelse af energivirkninger. Et "barn" udgør således energivirkninger af en seksuel akt. Det er slet og ret en kombination af energier, sat i bevægelse eller start ved den seksuelle akt. Det, der udtrykkes som "barn", kan altså ikke udgøre noget livsfacit. Det er et mål- og vægtfacit. Da "årsagen" til "barnet" udgøres af den seksuelle akt, og denne igen også kun kan være et kombinationsforhold imellem energier eller stoffer, bliver samme akt også kun udgørende en virkningsgrad eller et mål- og vægtfacit. Den seksuelle akt kan altså i sin analyse kun udtrykke en energikombination og kan således heller ikke udgøre noget livsfacit. "Årsagen" til den seksuelle akt er som bekendt "forældrene". Men hvad er da "forældrene"? – Ja, de er hver for sig i virkeligheden kun udgørende den energi- eller stofkombination, vi kalder "barnet", men i en fremskreden tilstand. De er hver for sig kun udgørende stof- eller energikombinationer, hvis oprindelse også leder tilbage til "en seksuel akt", der igen leder tilbage til "forældre" og således fremdeles. De nævnte foreteelser: "forældrene", "barnet" såvel som "den seksuelle akt" udgør således hver især i sit princip nøjagtig den samme ting, nemlig: en energisammensætning, er hver for sig kun en "skabt ting", er noget der er frembragt og kan således aldrig i noget tilfælde være identisk med "frembringeren". Det, vi kalder "forældre", "børn", "mennesker", "dyr" og "planter" o.l., udtrykker altså hver for sig særlige energisammensætninger, særlige virkningsgrader. Begrebet "forældre" vil således i virkeligheden kun være et udtryk, ved hvilket vi tilkendegiver en særlig energimanifestation, en særlig skabt foreteelse, akkurat på samme måde som man med begrebet "solskin" udtrykker en særlig stofkombination eller energiudløsning. Hvad enten vi siger: "mennesker", "dyr", "planter", eller vi siger: "mineral", "jord", "luft", "vand" og "is", så udtrykker vi i realiteten med hvert enkelt udtryk kun betegnelsen for en særlig energikombination. Disse betegnelser er altså kun virkningsgrader for energi, er mål-, vægt- eller rumfacitter og udtrykker i sig selv således absolut døde facitter, idet de kun udtrykker "skabte ting" og ikke i et eneste tilfælde giver udtryk for "skaberen" eller selve "det levende", "tænkende" ophav til den logik, uden hvilken de pågældende skabte ting aldrig ville være blevet manifesteret og i dag oplevet som dominerende kendsgerning.