752. Og hermed er alle de slør, der før gjorde livet til et mysterium, fjernet. Vi har fået et tilstrækkeligt indblik i de bærende realiteter ved vort eget jegs eller selvs eksistens og set vor evige væren. Men det er ikke alene vor evige væren, vi blev vidne til. Vi blev også fortrolig med den umådelige tekniske, matematiske fuldkommenhed, hvormed vort sande himmelske fædreland og livszone "verdensaltet" åbenbarede sig. Ja, dette var endog så fuldkomment, at der ikke eksisterede en eneste selv mikroskopisk mulighed for tilfældighed. Alt var manifesteret planmæssigt indtil en sådan grad, at det i overdådig fylde afslørede kulminerende logik og dermed tanke, bevidsthed og vilje. Men derved blev det ellers formodede døde verdensalt til en så gennemtrængende lysåbenbaring for os, at den lige ind i vort væsens allerinderste og mørkeste kroge placerede intellektualitetens og dermed kærlighedens lysende og varmende ild, fjernede enhver tanke om uretfærdighed, helvede, død og undergang. Ja, vi bogstaveligt talt oplevede disse overtroens tusindårige frugters forvitring overfor denne lysende atmosfære af intellektualitet. Ja, denne forvitring blev endog et storslået guddommeligt syn. Uvidenhedens og overtroens før så mørke resultater eller foreteelser: hadets og krigens dødbringende rædsler, ulykkelige skæbner og blodige uretsmanifestationer, forfølgelser, sygdom og vanvid blev for vore forundrede blikke forvandlede til krystalklare og gennemsigtige intellektuelle dugdråber, afspejlende det guddommelige lys i en tusindfoldig åbenbaring, lig dugdråbernes mangfoldiggørelse af sollyset en tidlig sommermorgen. Og her i dette lysvæld, hvor selv skyggerne funklede og strålede af intellektualitet og kærlighed, fandt vi altets eller vort himmelske hjems sande identitet og udseende.