769. Da det usynlige jeg eller højeste "noget" i væsenet med sin overbevidsthed og vilje skaber denne sin tilkendegivelse eller synliggørelse af sin eksistens, vil denne tilkendegivelse eller synlighed således være skabt af – ikke et "intet", – men et "noget". Vi har før i "Livets Bog" vist den højeste analyse af dette "noget" og påvist, at dette såvel som "X2" i sidste instans er identisk med eller udgøres af "noget nr. 1". Vi skal derfor ikke her beskæftige os med denne side af skabematerialets analyse, men derimod vise den side af dets natur, hvor det som en i forvejen allerede eksisterende rigt koloreret foreteelse stråler os i møde, eller således som det viser sig for os i den højeste del af formernes eller materiernes verden.
      Som vi allerede har nævnt, kan ingen form for skabelse manifesteres uden at være identisk med forvandling af en allerede i forvejen eksisterende ting. Dette vil igen sige, at materialet for enhver form for skabelse allerede eksisterer som et produkt af vilje og bevidsthed, er helt eller delvis noget, hvormed et eller flere jeger i forvejen har udtrykt eller tilkendegivet deres eksistens. Alt materiale for skabelse er således allerede fremtrædende som bearbejdet af vilje og bevidsthed. Når det skal tages i brug som materiale for skabelsen af nye former for synlighed, må det altså forvandles. Med denne forvandling bliver dets natur som udtryk for en eller anden tilkendegivelse af det jegs eller de jegers eksistens, af hvilke dets nuværende form er skabt, nedbrudt. Enhver skabelses grundanalyse består derfor i at nedbryde og opbygge. Intet kan således skabes eller blive til, ligegyldigt om det er en materiel ting, eller det er en åndelig ting, hvilket vil sige: tanke, uden i kraft af en nedbrydning og opbygning. Men når skabelse udelukkende kun kan eksistere på basis af en kombineret nedbrydning og opbygning, bliver generalanalysen af jegets skabeevne dermed synlig som udgørende en nedbrydnings- og opbygningsevne. Men derved bliver livets oplevelse jo også synlig som udgørende en oplevelse af nedbrydning og opbygning. Det er denne nedbrydning og opbygning, der ligger til grund for det gamle ordsprog, "den enes død er den andens brød". Intet nyt kan vokse op uden på ruinerne af noget andet. Nutiden må hvile på ruinerne af fortiden, medens fremtiden vil komme til at hvile på ruinerne af nutiden. Det bliver dermed en kendsgerning, at man kun kan manifestere sig eller bygge tilkendegivelsen af sin eksistens op ved hjælp af noget, man i forvejen har nedbrudt eller opløst. Denne forenede nedbrydning og opbygning er "kosmisk kemi". Materialet for denne "kemi" kan altså kun være det, der er genstand for nedbrydningen og opbygningen.