Livets Bog, bind 3
Livssubstans nr. 2 – Sult
774. Over denne substans eksisterer kun jeget og dets overbevidsthed. I denne overbevidsthed har "urbegæret" som nævnt sit udspring og hovedsæde. Her er det delvis fremtrædende som "materiel" og "immateriel". At det er "immateriel" vil altså sige, at det går over og bliver, som vi tidligere har påvist, identisk med det "ikke-skabte", bliver lig "noget nr. 1" og har her ingen analyse udover, at "det er". I denne tilstand udtrykker det endnu ikke nogen som helst form for liv. Vi må derfor fortsætte vor iagttagelse der, hvor det begynder sin mission som udtryk for liv. I sin fremtræden som "urbegær" udgør det jegets første fornemmelse af liv. Denne fornemmelse kommer til jegets bevidsthed i form af det, vi kalder "begæret". Dette udgør igen en tiltrækning imod allerede eksisterende materier, stoffer eller skabte ting og fornemmes som ønske, længsel eller attrå, eller med andre ord, som alt, hvad der kommer ind under begrebet "sult". Man må her forstå, at "sult" i sit princip ikke blot gælder rent materielle fødemidler, men omfatter naturligvis alt, hvad der kommer ind under individets dragning imod materier. Vi vil derfor her i "Livets Bog" bruge udtrykket "sult" som generaludtryk for alt begær.
      Da "urbegæret" fra overbevidstheden og nedadtil igennem underbevidstheden udløser sig som "sult", bliver denne foreteelse, efter "urbegæret", udgørende livets næste udtryksmiddel. Vi vil derfor her indregistrere "sult" som "livssubstans nr. 2".