Livets Bog, bind 3
At væsenerne har måttet danne sig udtryk for de to verdeners indgriben i deres praktiske daglige liv er også medvirkende bevismateriale for den "åndelige verdens" eksistens
802. Selv om jordmenneskene vel ikke er sig de her nævnte to verdeners højere kosmiske analyser bevidst, er de dog godt kendt med nævnte verdeners rent praktiske indgriben i deres daglige liv. Denne indgriben er så realistisk, at de nævnte væsener i deres sprog i stor udstrækning har måttet finde udtryk herfor for at kunne skelne denne indgribens særlige foreteelser fra hverandre. Når de således udtrykker "materie" og "ånd", afslører dette, at de skelner imellem disse to realiteter i deres daglige liv. Den første realitet er altså ren håndgribelig. I den kan de veje og måle. Den kan de tage og føle på med deres hænder eller bearbejde med fysiske apparater. Her kan de fornemme ved hjælp af øjne, ører, næse, tunge og føleorganer. Igennem disse sanser bliver den en realistisk, uudslettelig foreteelse. Men samtidig med, at væsenerne oplever denne "ydre verden", udgør deres fornemmelse af livet også den her påviste "indvendige verden". Dennes detaljer er i første instans "kopier" (erindringer) af forekomster i den "ydre verden". Disse kan de ikke fornemme eller opleve ved hjælp af nævnte fysiske sanser. Men nævnte verden er ikke desto mindre en kendsgerning for dem. Og som følge heraf har de måttet finde udtryk for den, ved hvilke de kan markere dens tilstedeværelse som adskilt fra den fysiske. Og deres hovedudtryk herfor er altså det, vi allerede har nævnt som "ånd". Dog vil vel nok en overordentlig stor part af væsenerne bedre kende denne "indre verden" under begrebet "bevidsthed". "Ånd" og "bevidsthed" er således kun udtryk for samme realitet, nemlig det levende væsens "indre verden". De nærmere detaljer i denne "ånd" eller væsenets "indre verden" har de også måttet finde udtryk for. Og vi kender dem under begrebet "tanker". "Tanker" vil altså i virkeligheden kun være det samme som den "ydre verdens" genskin i det levende væsens "indre verden". Dette "genskins" bearbejdelse i væsenets "indre verden", og denne bearbejdelses tilsynekomst i den "ydre verden" er også så almindelig en forekomst i væsenets daglige liv, at det ligeledes her har måttet finde markerende udtryk. Disse kender vi som den førnævnte "manifestation" eller "skabelse". Disse to udtryk dækker således individets "indre verdens" genskin eller tilsynekomst i den "ydre verden".