Livets Bog, bind 3
I abnormiteternes forgård
846. Men indenfor prostitutionen findes endnu et fremtrædende område. Dette område er baseret på individer, der "sælger" og "køber" seksuel tilfredsstillelse hos deres eget køn. Den "sælgende" part udgøres her hovedsageligt af individer fra det tidligere nævnte område for "kroniske arbejdsløse", og indenfor hvilke plattenslageri eller andre mentale uhumskheder i stor udstrækning har særlige udfoldelsesmuligheder. At en sådan tilværelse, hvor individet sælger sig selv ved enhver given lejlighed, eventuelt flere gange om dagen, hurtig bringer et skønt ungt væsen ned til at være både fysisk og mentalt defekt, er naturligvis givet. Disse væsener har da også som regel sat deres seksuelle kraft over styr, eller befinder sig totalt impotente endnu inden de har nået kulminationen af deres kønsmodenhed sidst i tyverne. Den normale arbejdslyst og arbejdsevne er forlængst ligeledes sat over styr for disse væsener. Og med ophøret af dette sunde og gode værn for moralsk fremtræden brister i større eller mindre grad individets sidste naturlige mentale hæmninger. Det banker nu i særlig grad på uhumskhedens, plattenslageriets og betleriets porte, bag hvilke fængsler og psykopatanstalter med henholdsvis straf og internering står parat til at modtage dem. Denne her fremførte seksuelle sfære er således på en måde en abnormiteternes forgård. Og herfra og til det totale mørke, vi kalder "åndssvaghed", er der kun en enkelt dørtærskel. Og hvis ikke der indtræffer noget, der igen kan føre individet tilbage til brugen af moralitetens talentkerner på såvel fysisk som mentalt område, vil udviklingen af uhumskhedens talentkerner blive så overvældende dominerende, at individet totalt mister evnen til at se, fatte og forstå normal virkelighed og taber derved tilsidst helt kontakten med alle andre levende væsener, bliver en fare for samfundet og totalt hjælpeløst overfor sin egen fremtræden og opretholdelse af livet. Det er en kastebold for sin egen mentale stormvind. Det er en tagsten revet ud af sit leje iblandt de andre tagsten og styrter nu med rasende fart og energi igennem rummet, livsfarligt rammende alt liv, der kommer på tværs af dens bane. At hospitalets spændetrøje eller gummicelle er den eneste foreløbige sikre havn eller redning for dette vilde, afsindige eller for fornuft ganske blottede væsen er forlængst blevet en kendsgerning. At en af en højintellektuel fuld forståelse af situationen affødt kærlig eller i højeste grad hensigtsmæssig behandling af patienten udgør den største og hurtigst virkende faktor til dennes helbredelse er vel næppe så udbredt en kendsgerning. Men videnskabens utrættelige udforskning og menneskenes vækst i moral og "kosmisk viden" bliver efterhånden til en urokkelig og sikker guddommelig medvind for det ulykkelige jegs eller den forlorne søns tilbagevenden til Faderen, tilbage til normaliteten, tilbage til livet.