853. De væsener, i hvem dette mentale tøbrud, den seksuelle degeneration, er så fremskreden, at den bliver synlig i disse individers mentale holdning og væsen er derfor også igennem århundreder blevet forfulgte som pariaer, der i virkeligheden slet ikke havde lov til at leve. Ydre forfølgelse, fornedrelse og dødsstraf samtidig med en på uvidenhed om sit eget væsen baseret indre permanent samvittighedskval, skamfølelse og mindreværdskompleks, frygt og rædsel har da også hidtil i stor udstrækning været disse væseners skæbne. Jo, disse første "Adam'er" og "Eva'er" har tilfulde fået syndefaldets forbandelse over deres hoveder. Og i visse lande i verden er man endnu blindet i den samme uvidenhed. Men trods fængsler og dødsstraf, trods trusler om "evig fortabelse" og "helvede" går Guddommens altoverstrålende evige bud "der blive lys" videre og videre hen over jorden. De store forjættelsers opfyldelser sker fyldest den ene efter den anden. Talsmanden "den hellige ånd" stråler i forstærket grad igennem den ny kosmiske verdensimpuls ind i jordsfæren og fremtræder endnu mere dybtgående og gennemtrængende end nogen sinde før. Menneskene kommer i besiddelse af en viden og opfattelse af livet og tilværelsen, der langt overtrumfer, hvad de havde turdet, og hvad de havde kunnet ane. "Syndefaldet", nydelsen af "kundskabens træ på godt og ondt", har gennemgået en fænomenal udvikling, ja, er ligefrem blevet organiseret, har i form af de moderne skoler, universiteter og læreanstalter fået sine egne templer. Denne spisning af "kundskabens træ" er blevet en overordentlig stor rival til nydelsen af "havens" ordinære og tilladte frugter: den hundrede procents ægteskabelige tilstand. Hvor er den ægtefælle, der ikke ved siden af sin ægteskabelige interesse har en anden interessesfære, skabt af det daglige liv selv igennem dets praktiske erfaringer, suppleret med den officielle autoriserede undervisning? – Hvor er den ægtefælle, der ikke ved siden af sin kønssfære er lidt eller meget af en videnskabsmand, kunstner, lærer eller filosof? – Er ikke de almindelige tillærte håndværk eller fag, ved hvilke det store flertal af menneskene må opretholde deres eksistens, i familie med videnskab og kunst? – Nej, jordmennesket er ikke mere i den dyriske paradisets have. Dette at vågne om morgenen og gå ud i naturen og uden nogen som helst fare for overtrædelse af juridiske eller moralske love tilegne sig føden til sig selv og sit afkom, hvor som helst det passer sig, blot følgende sin medfødte naturlige lyst og kun eje selve den dyriske parringstilstand som absolut eneste interesse- eller bevidsthedssfære er en livsform, det forlængst har forladt, er en tilstand, der ville være "helvede", hvis det blev tvunget til at skulle leve i den.