856. Men livet står ikke stille. Og intet kan blive ved med at være i fostertilstand. Ethvert foster må ile sin fødsel i møde. En dag vil denne fødsel finde sted, hvilket vil sige, at individets mentale forvandling ikke bliver ved med at være ukendt for det selv. Det vil efterhånden opdage, at den inderlige sympati, det nærer i et bestemt venskab med den eller den af sine kammerater af eget køn, undertiden ikke er så gensidig, som det kunne ønske sig. Det begynder at gøre sig mange anstrengelser for netop at stimulere eller fremkalde denne gensidighed hos den anden part. Da dette i de fleste tilfælde ikke nytter noget, idet den anden part som regel slet ikke kan nære en så inderlig sympati for væsener af sit eget køn, idet dennes sympatiske anlæg endnu i dominerende udstrækning er afstemt efter det modsatte køn, begynder genvordighederne for førstnævnte væsen. Dette må se objektet for sin sympati forelske sig, forlove og gifte sig og derved glide endnu længere bort fra opfyldelsen af dets hemmelige attrå. Og her kan det ikke undgå at opdage, at denne stærke optagethed af vennens eller kammeratens affærer udfylder hele dets mentalitet. I sit indre er det meget nedtrykt. Det fornemmer, at vennen ligesom er tabt for ham. Han lider de samme kvaler som et forlovet menneske, for hvem den anden part har svigtet, nemlig "ulykkelig kærlighed". Denne ulykkelige tilstand er her endnu værre end i de ordinære eller "normale" forhold, hvor den svigtende part er et væsen af modsat køn. Her kan det dog få en slags udløsning for sin sorg eller misstemning igennem bebrejdelser mod den svigtende part, ligesom det også her kan vente sig at finde medfølelse hos andre mennesker. Men i en situation, hvor et væsen føler sig ulykkelig over en kammerats dragning imod et væsen af modsat køn, er han afskåret fra at udløse bebrejdelser, ligesom han heller ikke her kan vente sig at finde medfølelse hos andre væsener, idet han jo er nødsaget til at holde sin tilstand hemmelig for ikke at blive opdaget og dermed blive stemplet som en paria eller særling af sine omgivelser og gjort til genstand for de hermed forbundne ubehageligheder, hån og spot. Individet må således her leve temmelig ene med sin ulykkelige tilstand og tilmed på alle måder søge at foregøgle glæde og lykønskning overfor den "tabte" ven, så han heller ikke opdager noget. Det slutter sig eventuelt senere til en ny kammerat og oplever den samme historie forfra. Og således kan det i virkeligheden komme til at leve store perioder af den kønsmodne del af sit liv igennem. Ind imellem disse perioder kan det endnu have en opblussen af den såkaldte "normale" tilstand, hvor det tiltrækkes imod det modsatte køn. Ja, tiltrækningen kan være så stærk, at individet endog her gifter sig og i mange tilfælde får børn i ægteskabet. Men nævnte ægteskab kan dog komme ud for en hård belastning, hvis en ny periode af den såkaldte "unormale" tilstand igen indtræffer i indeværende inkarnation.