Livets Bog, bind 3
Kunsten at skabe en lykkelig skæbne
899. Men som vi igennem "Livets Bogs" kosmiske analyser er kommet til erkendelse af, er Guds veje ikke uransagelige for den udviklede forsker, hvilket ligeledes også stadfæstes igennem Verdensgenløserens docering af de evige facitter. "Helvede" er en realitet, der eksisterer, men det kan ikke i noget som helst tilfælde være evigt, ligeså lidt som det i sig selv kan være udtryk for eller være skabt af nogen fra Guddommen udløst hævn eller straf. Og ligesom "himmeriges rige" ikke er et blot og bart åndeligt rige, men kommer til at udgøres af væsenernes senere fysiske liv, når disse er blevet fuldkomnere og fri af de dyriske, dræbende traditioner, hvoraf de i øjeblikket er så stærkt prægede, således er "helvede" heller ikke nogen blot og bar åndelig foreteelse, men udgøres af alle de virkninger, der opstår, når individet på ufuldkommen måde jonglerer med materien eller stoffet. Da individets jongleren med stoffet er det samme som dets hele leve- og væremåde, dets tilfredsstillelse af begær, er ethvert begærs tilfredsstillelse udelukkende baseret på individets berøring med materien eller udløsningen af årsag og virkning. Selv det allerfineste og svage suk fra et individ er en berøring med materien, er en udløsning af kræfter, der igen bliver årsag til nye virkninger. Disse virkninger er individets skæbne. Intet væsen kan således eksistere eller være til uden igennem denne sin eksistens at danne skæbne. Om denne skæbne bliver lys eller mørk, bliver lykkelig eller ulykkelig vil altså være afhængig af, hvad slags årsager og virkninger individet med sine begær afstedkommer. Hvis det kun er besjælet af begær, hvis tilfredsstillelse fordrer udløsninger af kræfter eller energier, der kun kan være gavnlige for individet, kan dets skæbne kun blive en direkte oplevelse af disse gavnlige virkninger, medens det derimod, hvis dets begær er af en sådan natur, at dets tilfredsstillelse fordrer udløsninger af kræfter eller energiformer, der i højeste grad er ubehagelige eller skadelige, jo kun kan komme til at leve i disses skadelige virkninger. Og det er i kraft heraf, at det bibelske udtryk: "Det et menneske sår, det skal det høste", bliver til videnskabelig kendsgerning. Individet er således den dybeste årsag til sin egen skæbne. Det står det fuldstændigt frit for at skabe sin skæbne nøjagtigt, som det vil. Hvis det derfor kommer til at opleve en skæbne, det i højeste grad er utilfreds med, en skæbne fuld af sorger og lidelser, så skyldes det udelukkende den omstændighed, at det har udløst energier eller sat kræfter i bevægelse, der ganske vist tilfredsstillede dets midlertidige begær, men samtidig blev udløsende årsag til de virkninger, der i dag gør dets skæbne ulykkelig. At tilfredsstille begær, hvilket jo er det samme som livets oplevelse, kan således være farligt, ligesåvel som det kan være ufarligt eller behageligt. En ulykkelig skæbne er virkningerne af tilfredsstillelsen af farlige begær, medens en lykkelig skæbne er virkningerne af tilfredsstillelsen af ufarlige begær. Kunsten at skabe en lykkelig eller fuldkommen skæbne består altså udelukkende i kun at tilfredsstille ufarlige begær.