Livets Bog, bind 3
Jordmenneskenes domæne passer endnu ikke ind i selve jordklodens domæne, men er i smeltediglen
909. Og hvor begynder forresten ovennævnte mørke tilstand eller menneskenes lidelser og jammer? – Er der ikke forud for denne tilstand gået et så umådeligt tidsrum af fuldkommen skabelse, at det tidsrum, hvor mennesket i det hele taget har optrådt i denne proces, ikke engang er for en døgnfluetilværelse at regne? – Hvad betyder nogle enkelte millioner af års menneskelig eksistens ved siden af naturens tusinder af millioner af års skabelsesvirksomhed? – Hvor længe har jordmenneskets tænkeevne vel eksisteret i forhold til selve klodens forvandling fra ildtilstanden til dens nuværende beboelige fremtræden? – Er det ikke allerede videnskabeligt stadfæstet, at menneskets eksistens på jordens arena kun er for et mikroskopisk tidsrum at regne ved siden af det ocean af tid, jorden repræsenterede, da de første elementære jordmenneskeorganismer begyndte at vise sig på dens overflade? – I alle fald er det en kendsgerning, at menneskenes historie på den nuværende klode er det absolut sidste nye i jordens store forvandlingsproces. Ser vi på de øvrige foreteelser i samme proces f.eks. jordens nuværende stadium, dens struktur, klima og overflade, ser vi, at disse foreteelser er langt mere fuldkomne eller udviser en langt mere strålende harmoni end den, der gør sig gældende indenfor jordmenneskenes domæne. Medens selve jorden er så færdigudviklet eller færdigskabt, at den nu er udstyret med en overdådighed af muligheder for at kunne opfylde alle de betingelser, der kræves for at gøre dens sfære eller område til en glædens og lykkens bolig, ja, til et "himmeriges rige" for alle jordmennesker, er det førstnævnte domæne derimod så ufærdigt, at det endnu slet ikke passer ind i denne jordklodens tilstand. Vi ser således her to særlige domæner: jordklodens og menneskehedens. Det første udviser harmoni, det andet disharmoni. Hvorfor udgør det ene harmoni og det andet disharmoni? – Tror man ikke, det er fordi, det ene er færdigskabt, er nået frem til planens bestemmelse, medens det andet endnu ikke er færdigskabt og derfor endnu er i smeltediglen? – Hvilken anden grund skulle der kunne være? – Tror man ikke det sidste domæne, altså jordmenneskenes, skal bringes til at passe harmonisk ind i det førstnævnte: jordklodens? – Går skabelsesprocessen ikke netop i den retning? – Er det ikke længslen efter de to domæners harmoniske sammensmeltning eller tilknytning til hinanden, der er det dybeste mål og den inderste længsel bag enhver jordmenneskelig tankegang? – Er det ikke denne harmoniske sammensmeltning af individernes domæne og jordklodens domæne, profeterne, de vise eller menneskehedens største repræsentanter opflammer deres tilhørere til at tjene ved at stimulere dem til at udvikle sig i næstekærlighed, der jo i realiteten er det samme som det, vi med et mere moderne udtryk betegner som "humanitet"? – Er det ikke den samme humanitet, ethvert nuværende politisk parti, enhver religiøs sammenslutning, sekt eller forening påberåber sig som målet for deres stræben? – Ja, er det ikke ligeså med alle de krigsførende magter? – Hvilken magt tør eller vil i dag åbent bekende, at den kæmper for noget som helst andet end netop for "humanisme"? – Er ikke også enhver lov, ethvert retsvæsen, ethvert fængsel eller tugthus ligeså skabt i "humanismens" navn? – Og hvad er så "humanismen" eller "næstekærligheden"? – Er den ikke det samme som manifestationen af forståelse og praktisering af virkelig retfærdighed eller sand menneskerettighed for ethvert individ, enhver stat, enhver nation?