Hvorfor vi ikke evigt kan beholde vor nuværende fysiske organisme
922. Når al "materie" eller "stof" således er levende væsener, og den i stoffet fremtrædende karakteristiske vibrationstilstand eller energiudfoldelse er livsfunktioner, indvikling og udvikling eller spiralkredsløb for disse små individer på samme måde som vore egne livsfunktioner og viljeudfoldelser er spiralkredsløb for os, er det givet, at vi ikke i al evighed kan beholde de materier eller stoffer, vore organismer er byggede op af. Da mikrovæsenernes spiralkredsløb foregår langt hurtigere end vort eget kredsløb, vil det betyde, at ingen nok så fin kontakt mellem jegets organismeskabelse og stoffet eller materien, hvoraf den opretholdes, uafbrudt kan blive ved med at manifesteres. Da den samlede organisme er bygget op af materier, der repræsenterer levende væsener af højst forskellige spiralkredsløb, vil man kunne forstå, at den fulde kontakt mellem disse forskellige levende væsener eller livsformer i en organisme kun kan holde et meget begrænset tidsrum. Dette tidsrum udgøres af den periode, i hvilken de førende livsformer i organismen hver især passerer et afsnit i deres spiral, der nogenlunde svarer til det afsnit i spiralen, som selve organismens ophav repræsenterer i sin spiral. Til sådanne førende livsformer i organismen hører de bærende organer, såsom: hjerte, hjerne, lever, lunger etc. Da de i princippet udgør livsformer, er levende væsener, er de også spiralkredsløb underkastet. Men da de er af "yngre" spiralkredsløb end det, ophavet til organismen repræsenterer, vil selve foreteelsen "tid" være tilsvarende anderledes for disse væsener end for nævnte ophav. Et tidsrum, der for ophavet til organismen f.eks. udgør 70 år, vil for et af livsorganerne således betyde et meget længere eller større udtryk for tid. Og for organer i organismen, der tilhører endnu yngre kredsløb, kan makrovæsenets 70 år betyde hundreder, ja, tusinder af år og således tiltagende, jo længere vi kommer ned i mikrospiralerne. At væsenernes normale jordliv er af højst forskellig længde er jo en åbenlys kendsgerning. Hvis vi nu tænker os et væsen, hvis normale fysiske liv kun udgør et døgn, vil dette væsen altså i nævnte døgn principmæssigt opleve både sin barndom, ungdom, manddom og alderdom. For at opnå den samme oplevelse må jordmennesket bruge ca. 70 år. Da et sådant tidsrum udgør ca. 25.550 døgn, vil dette altså sige, at døgnvæsenet oplever sit jordliv 25.550 gange hurtigere end jordmennesket. At tid er noget andet for et sådant væsen end for jordmennesket bliver her indlysende. Men på samme måde er tid også noget andet for organerne i vor organisme end for os. At dette ikke kan undlade at udgøre synlige virkninger i vor fremtræden og manifestation er naturligvis givet. Og det er da også på denne væsenernes forskelligartede tidsoplevelse, at hele reinkarnationsprincippet såvel som vor oplevelse af livsstadierne: barndom, ungdom, manddom og alderdom beror. Men ligesom intet væsen uden disse indbyrdes forskelligartede former for oplevelse af tid kunne fremtræde som barn eller voksen, som gammel eller ung, således ville "fødsel" og "død" også være en total umulighed og dermed enhver form for manifestation udelukket.
Tilbage til forsiden
Forrige