Livets Bog, bind 3
Livssubstans nr. 10 – "Ulykken" eller "helvede"
933. Men det er ikke blot den højeste, behageligste fornemmelse af livet og dermed af Guddommen, individet kan opleve igennem "modtagelse" og "afgivelse" af energi. Det kan også igennem de samme faktorer opleve den diametrale modsætning, nemlig kulminationen af "ubehag", selve "helvede" eller en livsoplevelse, hvor "Guds billede" eller fornemmelsen af Guddommen er totalt udvisket, og væsenet famler rundt i natsorte labyrinter, hvor alt overdøves af "gråd og tænders gnidsel", dødsrallen, skrig og pine. Denne ulykkelige tilstand vil altid mere eller mindre være til stede der, hvor to væseners "modtagelse" og "afgivelse" af deres energi ikke er i kontakt, ikke er gensidig attrå for parterne. Vi vil kalde denne tilstand for "livssubstans nr. 10".
      Vi får således set livet omkring os både som kulminationen af lykke og ulykke og som stadier imellem disse to yderpoler. Og alle de levende væsener, der ikke befinder sig i selve lykkekulminationen, er altså mere eller mindre ulykkelige, ligesom de væsener, der ikke befinder sig i selve ulykkeskulminationen mere eller mindre er lykkelige. Livsoplevelsen fremtræder altså i grader og bliver derved, som før nævnt, fremtrædende rigt detaljeret, rigt udstyret med kontraster og dermed rigt koloreret.