946. Uden denne underbevidsthed ville således enhver form for manifestation eller skabelse og dermed enhver form for oplevelse af livet være udelukket. Underbevidstheden udgør altså et individet tilhørende, men udenom overbevidstheden forekommende terræn. Dette terræn grænser direkte op til de ydre synlige og for individet fremmede omgivelser. Individet møder således disse fremmede energier (de ydre omgivelser, naturen, medvæsenernes indvirken osv.) direkte med sin "underbevidsthed". Men da dette møde bliver det samme som mødet mellem to energiarter, nemlig: omgivelsernes energi og individets energi, bliver det selvfølgeligt, at resultatet af dette møde bliver en reaktion. Denne reaktion vil igen være enten en sejr for den fremmede energi eller for individets energi. Bliver det en sejr for den fremmede energi, fornemmes den som "ubehag", "smerte" eller "modgang" af individet, medens den fornemmes som "behag", "velvære" eller "medgang" for individet, hvis nævnte møde bliver en sejr for individets energi. Og vi er her ved de to store grundfaktorer i al oplevelse af livet eller i enhver form for sansning, nemlig: den mentale lysfornemmelse og den mentale mørkefornemmelse ud fra hvilke alle andre former for modsætninger i livet manifesteres. Disse to faktorer: fornemmelsen "ubehag" og fornemmelsen "behag", vil vi henholdsvis udtrykke som "livssubstans nr. 30 og nr. 31". De samme to faktorer udgør igen tilsammen fundamentet for al oplevelse eller sansning, nemlig: "kontrastprincippet", der igen vil være at udtrykke som "livssubstans nr. 32".
      Imellem jegets overbevidsthed og dennes ydre omgivelser (naturen, medvæsenerne osv.) finder vi altså jegets "underbevidsthed". Da det er i denne underbevidsthed eller i det, mellem overbevidstheden og de ydre omgivelser forekommende mellemliggende terræn, at selve mødet mellem energierne udefra omgivelserne og energierne indefra talentkernerne i overbevidstheden eller skæbneelementet finder sted, er det også her, at reaktionerne af dette møde finder sted. Det er her, at reaktionerne for individet åbenbares som større eller mindre nuancer i "ubehag" eller "behag". Underbevidstheden er således livsoplevelsens skueplads eller jegets livsscene.