Livets Bog, bind 3
Livssubstans nr. 34 – Skæbnen
948. Det skuespil, som jeget således er både aktør i og tilskuer til, er et evigt scenisk panorama med overordentlig skiftende scenerier, lige fra de mest bloddryppende og hadomspundne dramaer og helvedesagtige "kulisser" til de mest strålende eventyr og kærlighedsscenerier med "kulisser" af det reneste mentale guld. Dette "skuespil" er kendt under begrebet "skæbnen". Og vi vil udtrykke dette livets eget kunstværk som "livssubstans nr. 34".