Hvorledes jordmennesket oplever "salighedsriget" på det fysiske plan
1111. På det orangefarvede felt på symbol nr. 9, der netop udgør jordmenneskets eller dyrerigets domæne, vil man lægge mærke til, at den bærende fysiske energi "tyngdeenergien" (ilden), der jo er selve den motoriske kraft i al bevægelse og dermed i alt fysisk liv, er kulminerende, medens "hukommelses-" eller "salighedsenergien" er kulminerende i det indigofarvede felt foroven på symbolet og forekommer på grænsen af sit latente stadium i jordmenneskets zone.På det fysiske plan kan jordmennesket derfor, som før nævnt, kun opleve "salighedsriget" i dets højeste natur i form af en i "hukommelsen" pludselig opdukkende "moden erindring" om en eller anden begivenhed eller oplevelse fra et forlængst tilbagelagt stadium i dets nuværende fysiske liv, navnlig fra barndommens dage.Hvis denne opdukkende "erindring" afføder i bevidstheden en svulmende fryd eller glæde, der helt indhyller begivenheden i et så strålende skær, at væsenet ikke vil lade sig løsrive fra denne erindring, men gang på gang søger tilbage til den for at dvæle i mindernes nydelse, da er den en ægte "salighedsoplevelse".Da indsuger bevidstheden igennem "hukommelseslegemet" en inspiration, glæde og lyst, der slet ikke er af nogen nuværende "ydre" fysisk natur eller af "ydre" fysisk sansning, selv om denne sansning ganske vist kan være det udløsende moment for oplevelsen.Da oplever væsenet et åndeligt forherliget syn af en foreteelse, der engang var realistisk, fysisk oplevelse.Det er en "jordisk" begivenhed set fra et "overjordisk" eller "himmelsk" udsigtspunkt.Og på denne måde skal vi efterhånden komme til at se alle vore primitive eller materielle oplevelser med "himmelske øjne".