Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1112

1112. "Salighedsriget" er udelukkende baseret på kulminationen af ovennævnte form for oplevelse. Og fra dette rige udløses altså de "virkninger", der bliver "årsag" til en ny spirals begyndende "ydre" liv og bevægelse. Og fra samme rige udløses også de "virkninger", der er den første "årsag" til, at vi overhovedet kan "sanse". Dette at "sanse" er nemlig kun disse virkningers reaktion overfor væsenets berøring med de "ydre" materier.
Men hvorledes går det til, at et væsen, der udelukkende lever i "salighedsriget", kan berøre de "ydre" materier? - Det har jo ikke, i sin kulmination i "salighedsriget", nogen "ydre dagsbevidsthed" og derved ingen "ydre" sansemæssigt bevidst, materiel organisme eller legeme. Det lever i dette rige udelukkende kun "dagsbevidst" i sin "indre verden", hvilket altså vil sige: i sine fortidige oplevelser. Det er ikke bevidst i nogen "ydre" forbipasserende detalje eller oplevelse i dets "nu". Den "ydre tid" såvel som det "ydre rum" eksisterer kun i dets bevidsthed som "erindringer", altså som dets "fortid". Men således fornemmer det ikke nævnte "ydre tid" og "ydre rum". Tværtimod, den "indre verden" har også sin særlige specielle fornemmelse af et "nu", i hvilket væsenet oplever og sanser. Men der er blot den forskel på "nuet" i "salighedsriget" og "nuet" i den "ydre verden", at medens "nuet" i "salighedsriget" kun er en passageport for tidligere oplevelser eller "erindringer", er "nuet" i den "ydre verden" passageport for helt "nye oplevelser". Medens "nuet" i den "ydre verden" udgør et urokkeligt skel mellem "fortid" og "fremtid" eller allerede oplevede detaljer og kommende oplevelser af detaljer og bliver "ydre tidsbetegnet" og "ydre rumbetegnet", hvilket igen er det samme som "aldersbetegnet" og "stedsbetegnet", er "nuet" i "salighedsriget" hverken "alders-" eller "stedsbetegnet" i den "ydre verden". Væsenet har her ikke bevidst noget at gøre med den "ydre verdens" årstal og datoer, ligeså lidt som det bevidst har noget at gøre med de "ydre" materielle "sted-" eller "pladsforhold". Dets daglige oplevelse her i "salighedsriget" af "sted-" og "pladsforhold" er kun de, det engang har optaget, da det var bevidst i den "ydre materielle verden". Det er udelukkende kun disse fortidige forhold, der er tilgængelige for væsenets sansning i "salighedsriget". Da de under oplevelsen går igennem individets "nu" på samme måde, som oplevelserne i den "ydre verden" gik igennem dets "nu", da det levede i den, bliver der således her i "salighedsriget" en slags "fortid", "nutid" og "fremtid" skelsat af "nuet". Men oplevelsen af "tid" bliver her noget ganske andet end på det "ydre materielle plan".
Som realistisk "nutid" kan man således opleve tidspunkter eller detaljer i årstal, der er tusinder, ja, indtil millioner af år bagefter det årstal eller tidspunkt, der i øjeblikket er realistisk "nutid" i den "ydre verden", ligesom der foran det samme "nu" eller den samme "nutid" i "salighedsriget" kan ligge en "fremtid", der ligeledes for årmillioner siden allerede var "fortid" for individet, da det befandt sig i den "ydre materielle verden". På samme måde vil der i det samme væsens "nu" eller "nutid" i "salighedsriget" som realistisk oplevelse passere steder, terræner, kontinenter, dyre- og plantearter, der i den "ydre verden" forlængst er ophørt at eksistere. Ja, mange af dets egne i den "ydre verden" forlængst tilbagelagte jordliv vil her endog eksistere som en endnu uoplevet "fremtid", og står for tur til efterhånden at skulle passere ind igennem væsenets "nu" og blive "nutid" for derefter at blive "fortid" i væsenets bevidsthed for anden gang. Vi ser således her, at det, der er tilbagelagt som realistisk oplevelse på det fysiske plan og dermed danner "fortid" på samme plan, igen kan blive "fremtid", "nutid" og "fortid" på "salighedsplanet".

Forrige

Næste