1114. Man vil måske her påberåbe sig, at "salighedsriget" ikke kan være "total stilhed", da der jo dog foregår oplevelse indenfor dets område. Og det er jo ganske rigtigt, thi ellers ville det jo i sig selv udgøre et "dødpunkt" midt i den "evige tilværelse". Og al tilværelse ville dermed have et "endeligt", hvis den overhovedet nogen sinde ville være kommet i gang og ville derved umuligt kunne være "evig". Samtidigt må vi også huske på, at den bærende faktor i samme rige dog også er en "energi" (hukommelsesenergien) og ikke noget bare "intet". "Salighedsriget" er, ligesom enhver anden frembragt ting, nødsaget til at være "virkninger" af en tidligere "årsag", ligesom det i sig selv ligeledes er nødsaget til at være "årsag" til kommende "virkninger". Og i denne sin evige natur kan det aldrig nogen sinde være identisk med en hundrede procents "stilhed" eller energiløshed, thi så ville den "årsags-" og "virkningskæde", som den "evige oplevelse af livet" urokkeligt viser sig at være, jo forlængst være totalt ophørt.