Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1120

1120. Det vil således være ganske totalt umuligt for noget fremmed væsen direkte at "besøge" eller "skue" ind i dette det "levende væsens" "private" bevidsthedsområde, hvilket bliver til kendsgerning igennem den omstændighed, at ingen som helst detalje fra denne zone er tilgængelig for noget andet væsens erkendelse uden igennem skabelsen af en "kopi". Og da denne "kopi" kun kan fremstilles i den "ydre verdens" materie, bliver den således udgørende en detalje i den "ydre verden" og opleves ved hjælp af det pågældende væsens evne til at sanse i nævnte "ydre verden". Det, det fremmede væsen derved kommer til at sanse eller opleve, er således ikke det første væsens "originalerindring", men en "materialisation" af denne "erindring". Det er disse "materialisationer", der befordres eller bliver til i form af tale, skrift, symboler, tegninger og alle øvrige former for litteratur og kunst eller bevidsthedsudtryk. En rejsebeskrivelse, en fortælling, et foredrag, et kunstværk, lige meget af hvilken art det så end måtte være, ja, selv om det slet ikke er noget kunstværk, blot det er en meningstilkendegivelse fra et "levende væsen", vil denne i sin første instans udelukkende kun være en "erindringsmaterialisation". At disse "materialisationer" i den "ydre materie" ikke altid forekommer som en hundrede procents nøjagtig gengivet "kopi" af "originalerindringen", forandrer ikke princippet, men er kun en realitet, vi senere skal komme tilbage til i vore analyser af væsenets "ydre verdener". De eventuelle forskelle, der kan være på selve væsenets "erindring" og den i den "ydre materie" fremstillede "materialisation" eller "kopi" af denne, har udelukkende kun sin rod i de "ydre verdener".

Forrige

Næste