1130. Det bliver her let at se, at det ikke kan være denne form for "familieskab" med den guddommelige Fader, der, som en for andre urørlig ejendom, har skænket os "salighedsriget" eller et "lønkammer" i form af en evig "guldkopi" af det udenfor os eksisterende levende univers eller verdensalt. Den "kærlighed", der her er tale om, er ikke skænket noget "levende væsen" på grundlag af et imellem det og Faderen eller Forsynet særligt eksisterende "familieskab", af hvilket andre "levende væsener" ikke er medlemmer. Alle "levende væsener" er i besiddelse af den ovennævnte gave i en for hver især tilpasset form. Der kan således slet ikke være tale om nogen som helst form for favorisering. "Familieskabet" med Forsynet afviger altså fra alle andre former for "familieskab" derved, at det ikke udløser nogen som helst favorisering. Det almindelige jordiske "familieskab" er udelukkende en favorisering. Manden, hustruen, faderen, moderen, søsteren, broderen osv. er alle hver især væsener, der af de øvrige "familiemedlemmer" er mere eller mindre foretrukne væsener fremfor fremmede væsener. De for ægteskabet bærende love påbyder jo netop, at "manden skal forlade fader og moder og holde sig til sin hustru", og at hustruen skal erkende, at "manden er kvindens hoved, ligesom Kristus er menighedens". Og hedder det ikke videre, at "man skal ære sin fader og moder"? - Er det ikke almengældende, at det er sværere for en juridisk dommer at dømme en broder eller søster til straf eller død end et for ham fremmed væsen? - Ja, bliver ikke netop en dommer i en sådan situation fritaget for sit hverv? - Jo, det såkaldte "blodets bånd" taler et stærkt sprog, der begunstiger eller favoriserer "familiemedlemmer".
      Men således er det ikke med den "kærlighed", der evigt skænker eller vedligeholder i væsenets indre en levende arbejdende "guldkopi" af det udenfor eksisterende levende univers eller verdensalt. Der forekommer absolut ikke nogen som helst form for favorisering. Ligesom solen skinner på rige og fattige, retfærdige og uretfærdige, og regnen strømmer ned over onde og gode, kærlige og ukærlige væsener, således er hvert eneste "levende væsen" i tilværelsen i sit indre udstyret med en forherliget levende, arbejdende "guldkopi" af den udenfor det selv eksisterende verden. At denne "kopi" udtrykker "kærlighed", bliver til kendsgerning derigennem, at den netop er "forherliget". Når denne "kopi" fremtræder i sin "modne" eller færdige form, fylder den væsenet med "salighed", hvilket vil sige: den højeste fryd, der overhovedet kan fornemmes eller opleves. En skabende magt, der lader tingene således forvandle eller omforme sig til væsenets fordel, kan udelukkende kun være en "kærlighedsåbenbaring". Og da den gælder hvert eneste eksisterende "levende væsen" og ikke udviser nogen som helst form for favorisering, bliver vi her vidne til en sympati eller en "kærlighedsudfoldelse", der er "altomfavnende". Den har ingen favoritter og kan derfor ikke skabe jalousi eller skinsyge, kan ikke skabe misundelse eller had. Den guddommelige gave i form af væsenets "salighedsrige" eller "indre verden" er således ikke en camoufleret "forudbetaling" for noget, Forsynet eller gavens ophav venter at få til gengæld af gavens modtager, således som tilfældet i virkeligheden er indenfor den ægteskabelige "kærlighed". Her venter bruden såvel som brudgommen den modsatte parts genelskelse, sympati eller "kærlighed" til gengæld for deres egen forelskelse i nævnte part. Og uden opfyldelsen heraf bliver ægteskabet ikke noget virkeligt eller sandt ægteskab, det bliver ikke nogen "lykke", men en "ulykke" for parterne.