Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1146

1146. Jordmennesket fremtræder altså med to seksuelle naturer i sin mentalitet og organisme. Det er ikke mere et væsen, der udelukkende kun er "enpolet". Det føler også sympati for væsener, der ikke hører til det "modsatte køn", ja, det har endog i en overordentlig stor udstrækning interesser, der slet ikke ligger indenfor det rent ægteskabelige område, hvilket vil sige: det område, der udelukkende kun har til opgave at værne, beskytte og glæde ægtemagen og afkommet. Det har således i stor udstrækning "kunstneriske interesser". Alt, hvad der kommer ind under begrebet "kunst", her ind under hører i realiteten også "videnskab", har ikke noget som helst med mage- eller ægteskabsprincippet at gøre, ja, er endog underminerende dette. Er det ikke netop således, at disse interesser hos den ene part i ægteskabet meget ofte skaber skinsyge eller jalousi hos den anden part? - Er det ikke netop i mange tilfælde gældende, at den ene part forsømmer den anden part i ægteskabet på grundlag af sine kunstneriske interesser? - Går disse interesser hos den store kunstner eller videnskabsmand ikke forud for alt andet? - I modsat fald bliver vedkommende væsen aldrig nogensinde et geni. Kun det felt, kan man blive geni i, som man kan skænke det væsentlige af sit liv, sin interesse og energi. Det betyder naturligvis ikke, at man ikke finder gifte genier, men man må ikke tro, at et sådant ægteskab kan være lykkeligt, hvis den anden part udelukkende er et væsen, der indtil hundrede procent fordrer sin ægteskabelige ret. Et sådant væsen vil bandlyse sin ægtefælles geni og tyrannisere og underminere dette på enhver tænkelig måde. Kun det væsen, der selv er vokset frem til stor dyrkelse af kunstneriske interesser og således også selv bevidsthedsmæssigt befinder sig et godt stykke udenfor det rent ægteskabelige område, kan forstå sin ægtefælle og ægteskabet dermed blive nogenlunde tåleligt imellem parterne.

Forrige

Næste