1151. Hvis der er for megen "følelse" i energikombinationen bag viljen, bliver denne i tilsvarende grad ledet af "sympati" for begærets tilfredsstillelse uden hensyn til denne tilfredsstillelses konsekvenser. Dette vil igen sige, at "sympatien", grundet på denne mangel på "intelligens", i en sådan grad overstråler den begærede manifestation eller skabelse, at den blænder individet. Dette kan i tilsvarende grad slet ikke se de absolut uheldige konsekvenser eller ubehageligheder, der er forbundet med begærets tilfredsstillelse og kan derfor ikke forebygge eller undgå disse. Og disse ubehageligheder vil derfor knytte sig til manifestationen, og denne bliver derfor ikke den tilfredsstillelse for individet, som det oprindeligt ønskede eller håbede, ja, bliver i værste tilfælde helt umuliggjort. Individet opnår i dette tilfælde således kun skuffelse plus de ubehageligheder, smerter og lidelser, som den manglende intelligensmæssige indsigt i viljeføringen af manifestationens skabelse har bevirket. Dets energiudfoldelse fremtræder således for det selv som "spildt" eller "nytteløs". Og en nytteløs manifestation eller energiudfoldelse betyder igen det samme som, at den er "ulogisk". Men en nytteløs eller ulogisk manifestation er jo et energitab, en forringelse af ophavets normale manifestation eller fremtræden. Denne fremtræden kan således ikke være i kontakt med den normalitet, som ellers gør sig gældende i selve naturen eller livet som "lovens fylde". Et sådant væsens manifestation er ved sit spild af kræfter et minus overfor sine omgivelser. Og vi har således her den totale modsætning til den manifestationsform, vi kalder "alkærlighed" eller "næstekærlighed". Enhver manifestationsform, der gør sit ophav til et minus for sine omgivelser, vil altså urokkeligt være identisk med "ukærlighed". At denne "ukærlighed", kosmisk set, har sin modsatte pol et andet sted i kredsløbet, hvor den er blevet til en erkendelse, der kun kan udløse sig som "kærlighed" og i henhold hertil kan gå op i livets store hovedfacit, hvor "alt er såre godt", er jo en sag for sig og forandrer ikke den omstændighed, at den er "ukærlighed" indenfor sit ophavs foreløbige lokale bevidsthedsfelt og der skaber realistiske lidelser, som det uundgåeligt må lære at tage stilling til i sin dagsbevidste viljeføring. Og et sådant væsens manifestationer er altfor langt borte fra det geniale til, at de kan være "kunst".
      Enhver manifestation, der er ulogisk, nytteløs eller udgør et totalt spild af kræfter, kan ikke repræsentere eller være udtryk for evnen til at inkarnere højintellektualitet i materien. Sådanne manifestationer udviser kun den endnu fremtrædende dyriske manifestation i væsenet eller dets endnu dominerende fremtræden som et ufærdigt menneske.