Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1156

1156. Var ikke netop "Adam" og "Eva" på et vist stadium udtryk for det "ufuldkomne" eller "ufærdige" væsen, der i dag behersker verden? - Har den moderne "Adam" og "Eva" ikke netop brug for Guds vejledning med hensyn til, hvad de skal spise? - Tror man ikke, det ville være godt for nævnte væsener at tænke lidt over, hvad den evige Skaber har sat op som den fuldkomne føde for det fuldkomne menneske? - Rungede Skaberens ord angående dette felt ikke igennem verden, ned igennem årtusinderne? - Og er disse ord ikke oversat til alverdens førende sprog: "Se, Jeg har givet eder alle urter, som give sæd, som ere over al jorden, og allehånde træer, i hvilke er træers frugt, som have sæd; de skulle være eder til føde"? - Gud siger ikke her noget om det forfærdelige blodbadsystem eller myrderiprincip, som den moderne "Adam" og "Eva" efterhånden har suggereret sig til at tro er en livsbetingelse for deres opretholdelse af livet. Tværtimod, siger ikke det femte bud manende til alle folkeslag: "Du skal ikke ihjelslå"? - Der står ikke i dette bud, at det kun er "mennesker", man ikke må dræbe. Derimod sagde den guddommelige røst under den store skabelsesproces angående dyrene: "Vandet udgive mangfoldigt vrimlende dyr, som have levende sjæle, og fugle skulle flyve over jorden mod himmelens udstrakte befæstnings overdel. Og Gud skabte de store hvalfiske og allehånde levende og rørende dyr, som vandet udgav mangfoldigt efter sit slags, og allehånde fugle med vinger efter sit slags; og Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, fylder vandene i havet, og fuglene vorde mangfoldige på jorden. Og der blev aften, og der blev morgen femte dag. Og Gud sagde: Jorden udgive levende dyr efter sit slags og fæ efter sit slags og allehånde orme på jorden efter sit slags; og Gud så, at det var godt."
Der står ikke noget i den guddommelige tale eller livsbefaling til det senere fremkomne "menneske" om, at det skulle myrde løs på disse væsener, være en stor hindring for disse væseners opfyldelse af den guddommelige befaling: "vorder frugtbare og mangfoldige" eller deres befolkning af vandene i havet, deres befolkning af luften, deres befolkning af kontinenterne. Der lyder intet i den guddommelige røst, der påbyder "Adam" at skulle "æde dyrene" eller disse med "levende sjæle" udstyrede medvæsener. Og tror man ikke, det netop er denne afvigelse fra den Almægtiges røst, der var den "forbudne frugt" fra "kundskabens træ"? - Er det ikke netop denne afvigelse fra det guddommelige liv, der giver smerte og lidelse? - Og er disse ikke igen det samme som fundamentale "erfaringer", og er "erfaringerne" ikke det samme som "kundskab", og er "kundskab" ikke "frugten" af "kundskabens træ"? - Og vil man kunne have nogen indgående selvoplevet kundskab om livets sande natur, hvis man aldrig havde mødt dets kontrast? - Nej, absolut ikke. Man kan derimod udmærket eje det fuldkomne livs evne til at opfylde kærlighedsloven, således som tilfældet altid er i en ny spirals første zoner, hvor livet udløses af væsenernes medfødte kosmiske bevidsthedstilstand fra den tidligere spiral som automatfunktion eller "C-viden", der her i den ny spiral fremtræder som identisk med det såkaldte "instinkt".

Forrige

Næste