Livets Bog, bind 4
Hvorfor den enfoldige ikke kan komme i kontakt med en videnskabelig fortolkning af Guddommen eller de højeste facitter
1161. Denne den enfoldiges eller det primitive naturmenneskes indstilling til Forsynet er således noget rent organisk, som kun lader sig ændre ved udvikling. Det er resterne af en fortidig "kosmisk bevidsthed", der nu i den ny spirals første zone er medfødt i væsenets natbevidsthed uden dog videnskabeligt, detaljemæssigt at kunne trænge frem til væsenets vågne dagsbevidsthed og derfor her kun kan vise sig som en urokkelig "anelse" om et "altbeherskende Forsyn". Hvad der for dets primitive sanser synes at give et andet billede af Forsynet, vil det være totalt uimodtageligt for, idet det umuligt kan fatte et sådant billede. Hvis dette væsen i sin uintellektuelle tilstand skal kunne fatte en vågen dagsbevidsthedsmæssig fortolkning af denne almægtige Guddom, må denne fortolkning således mindst af alt være en bogstavelig, videnskabelig detaljeret analyse af de mange millioner af år eller store tidspanoramaer, som skabelsen på denne måde udtrykker. Både skabelsen og Guddommen ville da for væsenet i allerhøjeste grad være unaturlige, ja, ligefrem "usandhed" og dermed absolut uacceptable. Men ved at udtrykke tidsperioderne ved "dage", bliver der straks mening i fortolkningen for det uintellektuelle væsen. En "dag" ved det hvad er. En sådan tidsperiode kan det overse og bliver derved i kontakt med den virkelige sandhed.