Det uintellektuelle væsens kontakt med den absolutte sandhed er ikke et spørgsmål om en videnskabelig udredning af samme sandhed, men derimod et spørgsmål om en forenkling eller tilpasning til samme væsens primitive opfattelsesevne
1162. Denne kontakt gælder naturligvis slet ikke "sandheden" i sin videnskabeligt detaljerede udtryksform, men en sådan ligger jo heller ikke, grundet på manglende intellektuel begavelse hos væsenet, indenfor dets begær.Det begærer derimod kun kontakt med sandheden der, hvor denne kun udtrykkes i en form, der lige akkurat er så lidet intellektuelt fremtrædende, at den passer ind i dets særlige, primitive mentale trin, og hvorved den kan gøres analog med samme væsens primitive daglige oplevelser eller erfaringer.Et væsens kontakt med den absolutte sandhed eller virkelighed er således, for det uintellektuelle væsen ikke et spørgsmål om en videnskabelig detaljeret udredning, men derimod et spørgsmål om en så stor forenkling, nedskæring eller afblænding af de videnskabelige detaljer, at sandhedens fortolkning bliver så enkel i sine detaljer, at den kan opfattes eller fornemmes indenfor et så primitivt mentalt niveau som det, ovennævnte væsen repræsenterer.I modsat fald vil det uintellektuelle væsen aldrig nogen sinde kunne få dagsbevidsthedsmæssig kontakt med den absolutte sandhed.En højintellektuel fortolkning af denne vil jo være en foreteelse, det ganske mangler evner til at sanse eller fatte.At give væsenet en sådan fortolkning af altet ville jo være det samme som at give det stene i stedet for brød.Kun det højintellektuelt begavede væsen vil kunne fatte sandheden i en højintellektuel analyse og vil naturligvis kun være i kontakt med sandheden igennem en sådan.
Tilbage til forsiden
Forrige