Livets Bog, bind 4
Væsenets fysiske synsevnes princip gentager sig i sansningen af spiralkredsløbet
1163. Men når det uintellektuelle eller primitive væsen ikke kan fatte en højintellektuel fortolkning af sandheden, må det jo have en mindre intellektuel udredning, hvilket vil sige: en for sit trins intellektuelle uformuenhed særligt tilpasset fortolkning af sandheden, uden at denne derved i sin inderste grundanalyse lider noget skår eller derved bliver til "usandhed". Den absolutte sandheds højintellektuelle analyse er livets største lys. Og overfor lys i almindelighed må øjet, det fornemste organ ved hvilket man kan sanse dagens lys, jo tilpasses. Denne tilpasning sker igennem pupillens udvidelse og sammentrækning. Når øjet kommer ud for stærkt lys, bliver det blændet indtil pupillen har trukket sig så meget sammen, at lyset kan tåles og man kan se, ligesom det modsatte er tilfældet, når man pludseligt står overfor et mindre stærkt lys. Her bliver synsevnen også svækket indtil pupillen har udvidet sig så meget, at der igen bliver kontakt mellem væsenets synsevne og lyset. I første tilfælde bliver alt til et lys uden detaljer, medens alt i sidste tilfælde bliver til mørke uden detaljer. Og det er netop dette princip, der også gør sig gældende i det levende væsens betragtning og oplevelse af den absolutte sandheds altgennemtrængende evige lys. Når væsenet i spiralens store guddommelige mentale lyszone (den guddommelige verden) begynder at drages imod kontraster til dette lys, hvilket vil sige: imod det mentale mørkes højeste kulminationszone (dyreriget eller det dræbende princips domæne), kan det heller ikke i de første zoner se detaljerne i "mørket" før efter en langsom "tilvænning" af dets sanser. Men lidt efter lidt, alt eftersom "tilvænningen" til mørket skrider frem, spredes mørket, og detaljerne i dets zoner åbenbarer sig. Når væsenet igen drages fra mørkets zoner imod lysets regioner, kan det heller ikke straks se lysets detaljer før efterhånden, som tilvænningen skrider frem. Og vi har hele den fysiske synsevnes princip gentaget for os i selve spiralkredsløbet. Det udgør således i sit hovedprincip kun en "tilvænning til lys" og en "tilvænning til mørke".