1164. Det levende væsens passage i spiralkredsløbet fra "den guddommelige verden" til "dyrerigets" kulmination i det jordiske menneske er altså en "tilvænning" til mørket.Væsenerne i denne passages første zoner: mineral-, plante- og det begyndende dyrerige ser jo slet ikke mørkets detaljer i en sådan målestok som det jordiske menneske.Ja, er det ikke netop således, at sidstnævnte væsens syn i mørket er så altomfattende, at det slet ikke mere kan se eller "tåle" at se nogen som helst af lysets største og førende detaljer? -Er det ikke et sådant væsen, vi har for os i den kolde, brutale, men intelligente, gudsfornægtende materialist? -Er det ikke netop derfor, der skal en "verdensgenløsning" til for at føre og støtte væsenet i dets vandring imod lyset, indtil dets sanser er blevet tilpasset til lyset, og det ved sin egen sekraft kan orientere sig og se detaljerne i lysregionerne? -Er det ikke også det samme, der gør sig gældende, når der skal en "slange" til for at "forføre" det levende væsen til at "nyde af kundskabens træ" og en "Guddoms røst" til for at sige, hvad der ville ske efter denne "nydelse"? -Var det ikke netop fordi, at "mørket", for den ud fra "lyset" vandrende "Adam" og "Eva" endnu var så uvant og derfor så tæt og uigennemsigtigt, at de foreløbig ikke selv kunne se detaljer i dette "mørke"? -"Verdensgenløsningsprincippet" var således også her nødvendigt.
Tilbage til forsiden
Forrige