Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1166

1166. De guddommelige overleveringer i "Bibelen" og andre hellige bøger har således mere til formål at være en "vejledning" for det eller det specielle trin i "tilvænningszonerne", hvor væsenets egen sekraft endnu ikke er fyldestgørende, end de har til opgave at skulle være et for alle trin videnskabeligt detaljeret udtryk for den evige absolutte sandhed i sin helhed. En sådan analyse er jo kun for den højintellektuelt begavede og ikke for den primitive. Det er jo netop denne erkendelse, der får Verdensgenløseren til at bebude en sådan højintellektuel analyses komme i form af "talsmanden den hellige ånd", som skal lære menneskene det, hans samtidige ikke kunne fatte. "Den hellige ånd" er jo intet mindre end den allerhøjeste viden om Gud, ja, er selve livsmysteriets løsning, hvilket altså vil sige: den absolutte sandhed afklædt sine fortidige slør og tilpasninger til de uintellektuelle trin og derfor fremtrædende i sin absolutte renkultur som en logisk tankerække eller videnskabelig opbygning, der kan være næring for det højintellektuelt eller åndsvidenskabeligt hungrende væsen. Denne åbenbaring af "den hellige ånd" er således verdensgenløsningens sidste fase i spiralkredsløbet. Efter denne fase kan væsenet begynde at se detaljerne i det højeste lys ved egen sekraft eller sanseevne og behøver da ikke mere andre væseners vejledninger eller fortolkninger af det evige lys.

Forrige

Næste