Væsenets "nøgenhed" og nødvendigheden af verdensgenløsningsprincippet
1172. Dette tab af "selvstændighed" er "Adams" og "Evas" eller det levende væsens allerførste spæde oplevelse af at være "nøgen".Denne form for "nøgenhed" er altså det samme som "hjælpeløshed"."Hjælpeløshed" er igen i princip det samme som "barnlighed".Enhver form for "syndefald" (begær efter modsætningen til den livsform man kulminerer i) må således urokkeligt afføde oplevelsen af "barnlighed" eller uformuenhed i den ny tilværelsesform, man i kraft af sit begær er begyndt at træde ind i."Adam" og "Eva" er således spiralkredsløbets sande "børn" eller "umodne" væsener, væsener der ikke kan være "selvstændige" eller kosmisk set kan klare sig selv.Derfor må der i de samme to væseners stadier et "forældreprincip" til i form af en "Guddom" eller "evig Fader", der med sit "verdensgenløsningsprincip" kan "vejlede", "opdrage" og "fuldkommengøre" den "barnlige Adam" og "Eva", det "levende væsen" eller "gudesønnen".For at være et "levende væsen", der kan svare til dets høje identitet og værdighed som "søn af Guden", må væsenet naturligvis være et "selvstændigt" væsen, et væsen, der kender forskel på "godt" og "ondt", et væsen, der er "ét" med sin guddommelige Fader.Men for at det uselvstændige og barnlige væsen kan opnå denne højintellektuelle og fuldkomne tilstand, må det jo "lære", "gøre erfaringer", "se" og "opleve" på nært hold og dermed tilegne sig "første hånds" viden.Og er det ikke netop i kraft af denne absolut nødvendige omstændighed, at der måtte en "slange" til for at fortælle det, for kundskab om "godt" og "ondt" næsten totalt blottede væsen, at det bare skulle spise af "kundskabens træ", så ville det blive lige som Gud selv og kende forskel på "godt" og "ondt"? -
Tilbage til forsiden
Forrige