Livets Bog, bind 4
"Guds tale" og "slangen" i "edens have"
1175. Den endnu fri af det dræbende princip eller det drastiske, dyriske princips livsmetoder fremtrædende "Adam" og "Eva" var således i "edens have" stillet overfor deres fra en tidligere spiral medfødte "instinkt", hvilket vil sige: nedarvede rester af deres kosmiske bevidsthed i denne spiral, altså en evne til ubevidst at manifestere den for deres trin gældende opfyldelse af loven for tilværelse. Det var denne i dem selv som vanebevidsthed boende evne til at leve i kontakt med livet udenfor smerte og lidelse, der for dem var "Guds tale". De foran dem i spiralen, på det dræbende princip befordrede, dyriske livsformer var altså "slangen" eller forbilledet for deres kommende udvikling. Under begrebet "slangen" dækker sig verdensgenløsningens allerførste spæde princip. "Slangen" sejrede over "Adam" og "Eva". Og "slangen" skulle sejre. "Slangens" princip personificeret i et jordmenneskeligt væsen blev, som allerede nævnt i stykke 975, jordmenneskehedens første "verdensgenløser". "Slangen" var således i virkeligheden udtryk for Guds vejledende og styrende hånd, var redskab for væsenets begyndende omskabelse til engang at skulle udgøre "Guds billede", hvilket vil sige: et væsen, der ikke blot kendte forskel på "godt" og "ondt", men også samtidig var et væsen, der helt og holdent kunne være en absolut suveræn hersker over disse kræfter og ikke en underkuet, naiv og uvidende slave af disse, således som tilfældet endnu i stor udstrækning er med det jordiske menneske.