Livets Bog, bind 4
Bibelens beretning om det levende væsens første fremtræden på jorden er blevet til på et tidspunkt, hvor "slangens" mission næsten havde udspillet sin rolle
1176. "Bibelens" "Adam" og "Eva" var altså en livsform eller det levende væsen på et stadium, hvor det udgjorde et om "godt" og "ondt" ganske uvidende væsen, der levede i stor fred og harmoni med sin art, sine medvæsener og nærmeste omgivelser, så disse omgivelser og hele dets tilværelse var et "paradis", en "edens have". Og vi kan heraf se, at "Bibelens" beretning om denne det levende væsens første fremtræden på jorden slet ikke er en samtidig beretning, men en beretning, der først er blevet til tusinder for ikke at sige millioner af år senere, ja, på så sent et tidspunkt, at hele "slangens" mission, verdensgenløsningens idealisering af det dyriske princip, havde udspillet sin rolle. Da "Bibelens" første ordformer eller sætninger blev til, havde "Adam" og "Eva" (i dette tilfælde jordmenneskeheden) allerede spist så meget og så længe af "kundskabens træ", at denne funktion og livsform var blevet til - ikke blot en af "slangen" tillært teori, som man i spænding begyndte at efterleve, men derimod en realistisk og altbeherskende "C-viden" eller automatfunktion. Livslovenes overtrædelse var blevet en altbesejrende magt bag væsenets viljeføring. Det var allerede den gang blevet et begyndende geni i at dræbe, myrde, lemlæste, ødelægge, hade og tilintetgøre. Således var det selv, og således var dets forældre og børn, kort sagt, dets næste, dets omgivelser. I sandhed, det kunne indtil overdådighed mætte sig i "frugterne fra kundskabens træ".