Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1177

1177. Men at mætte sig til overdådighed i en bestemt frugt eller et bestemt fødemiddel afføder urokkeligt lede imod denne frugt eller dette nydelsesmiddel. Og "Bibelens" beretning om denne tilstand viser os da også i overdådig grad, hvor mæt man var af at "spise af den forbudne frugt". Det er dog ikke særlig ophøjede vendinger "Bibelen" skildrer denne jordmenneskehedens fremtræden i. "Slangen", verdensgenløsningsprincippets første åbenbaring hedder i "Bibelen" "djævelen" og beskrives som Guddommens og jordmenneskets værste "fjende". Og den levevis, som nævnte åbenbaring bragte jordmennesket ind i, udtrykkes som "syndefaldet", og de i kontakt hermed fremtrædende væsener som "syndere". Hele tilværelsen, hele "nydelsen af kundskabens træ" og de heraf udløste virkninger beskrives som en "forbandelse". Vi ser således, at "Bibelen" giver udtryk for en indtil lede fremtrædende mættelse af "nydelsen af kundskabens træ". Fra dens ord og sætninger udstråler udelukkende kun antipati, ja, ligefrem "forbandelse" imod "Adams" og "Evas" første begyndende dragning imod den "forbudne frugt" og alle hermed forbundne ubehagelige virkninger. Den er, som nævnt i "Livets Bog" stykke 977, i overordentlig grad partisk overfor lystilværelsen, overholdelsen af Guds formaning eller bud til "Adam" og "Eva", hvilken tilværelsesform den velsigner i samme grad, som den forbander "slangens" forførelse af "Eva".

Forrige

Næste