Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1179

1179. Hvad var det da, det begyndende liv ("Adam" og "Eva" før syndefaldet) her var mættet af? - Hvad var det, de følte lede ved? - Ja, var det ikke netop "nydelsen af frugten fra de andre træer i haven"? - Men de "andre træer i haven" kunne jo i absolut forstand kun være det i livsoplevelsen eller kredsløbet, der var en kontrast til "nydelsen af kundskabens træ", hvilket altså igen vil sige: oplevelsen og manifestationen af det dræbende princip, kød- og blodnydelsen, had- eller hævnfølelsen, dette at "døde" sin næste i stedet for at "belive" ham. Hvad andet skulle det vel kunne være? - Men når "Adam" og "Eva" (den første spæde begyndende livsform på jorden) havde hunger eller begær efter det dræbende princip, bliver det dermed en kendsgerning, at de var mætte af det dræbende princips modsætning eller kontrast: kærligheden, hvilket vil sige: alkærligheden eller næstekærligheden. Denne livsform var altså degenererende hos "Adam" og "Eva". Men derved kommer "Bibelen" til at udtrykke og bekræfte "Livets Bogs" kosmiske analyser af kredsløbet eller spiralen. Den fortæller os jo her, om end på en for den enfoldige eller det endnu i kosmisk henseende primitive væsen tilpasset måde, at det på jorden begyndende liv har haft en "fortid", og at denne "fortid" ikke kan have haft sit virkelige kulminationsdomæne på selve jorden. Alt begyndende fysisk liv på jorden er degenererende åndeligt liv, der stiler ned imod en materiel fysisk kulmination. Det koncentrerer sig i en længsel eller et begær efter modsætningen til næstekærligheden, der uvægerligt må give sig udslag i udviklingen af "selviskhed", som igen er livsnerven i den såkaldte dyriske "selvopholdelsesdrift" og som endnu er dominerende i alt jordisk, fysisk liv.

Forrige

Næste