Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1182

1182. Med hensyn til "Eva" tror man da ikke, at det også her var en åbenbaring af "sandheden", Gud lagde i disse kendte ord: "Jeg vil meget mangfoldiggøre din kummer og din undfangelse: med smerte skal du føde børn, og din attrå skal være til din mand, men han skal herske over dig"? - Ja, siger denne ældgamle overlevering fra "Bibelens" blade ikke her til os, at "Eva" eller "kvinden" har været et helt andet væsen end det, vi ned igennem historien og indtil i dag har lært at kende? - Siger den guddommelige røst ikke her til os, at "kvinden" i lyset var et væsen, der ikke kendte til nogen kummer med hensyn til undfangelse og ikke til nogen smerte med hensyn til fødsler eller artens formering samtidig med, at vi også gennem linjerne får at vide, at hun heller ikke kendte til at have nogen "attrå" til en "mand", ligeså lidt som hun kendte til at erkende et sådant væsen som "hersker" over sig selv. Men et væsen, der ikke kender til "kummer" med hensyn til "undfangelse" og ikke kender til "smertelige fødsler" og ikke kender til at have "attrå" til en "mand", kan umuligt være et væsen, der er underordnet det dyriske mageprincips organiske struktur eller den "enpolede seksualisme". Thi det er jo netop denne seksualismes urokkelige kendetegn, at den gør det til livsbetingelse for kvinden at "attrå" en "mand", altså et væsen af "modsat køn". At det netop er således bliver yderligere til kendsgerning derved, at "Eva" herefter skulle være underkastet en "mand". Hun skulle være et væsen, der i virkeligheden ikke kunne klare sig selv, ikke kunne hævde sig selv. Hun skulle altså være afhængig af et andet væsen, til hvilket hun kunne støtte sig og udelukkende kun finde lykke i dette.
Men samtidig med, at den guddommelige røst således afslører for verden "Evas" tilværelse før mørket, afslører de samme ord jo også "Adams" særlige natur i "paradiset". Når "Eva" var et væsen, der ikke havde "attrå" til nogen "mand", kunne "Adam" jo heller ikke være et væsen, der var afhængig af denne "attrå". Og da hun ikke kendte til at være behersket af "manden" og ikke havde den "enpolede seksualismes" organiske struktur, kunne "Adam" naturligvis heller ikke sidde inde med denne seksualismes struktur eller føle i sig "mandens" trang til at beskytte og kærtegne et underlegent "kvindeligt" væsen. Hvordan skulle denne struktur vel kunne være blevet tilfredsstillet? -

Forrige

Næste