"Adam" eller den første væsensart i "edens have" var "selvbefrugtende"
1190. Under ovennævnte "dybe søvn", hvilket vil sige: under "plantestadiet", var det, at Gud skabte "Eva".Men han skabte hende ikke af "ler" (omformet mineralstof), således som han havde frembragt "Adam" af dette stof, men skabte hende derimod af "Adams ribben".Den guddommelige overlevering markerer altså her, at der var en forskel på "Evas" og "Adams" fremkomst eller opståen på det fysiske plan."Adam" blev "skabt af leret"."Leret" udtrykker "jordbunden", der jo består af det førnævnte omformede mineralstof."Bibelen" siger altså, at "Adam" voksede direkte ud af "jordbunden".Den "plante", hvis udvikling efterhånden nåede frem igennem dyreriget og resulterede i det nu fremtrædende jordmenneske, voksede således som den almene "plante" af i dag direkte ud af "jordbunden".Men, som vi allerede ved, var denne "Adam" i sit første stadium ikke noget "specielt hanvæsen", men var som nævnt et væsen eller en livsform, i hvilken det "feminine" og det "maskuline" princip var i ligevægt.Og denne ligevægt måtte naturligvis præge denne "Adams" livsfunktioner.Den måtte således som følge heraf blandt andet være "selvbefrugtende".Men denne foreteelse er jo hundrede procent i overensstemmelse med livets kosmiske analyser.At være "selvbefrugtende" er i sit højeste princip det samme som at være uafhængig af medvæsenerne.Det "selvbefrugtende" væsen kan berige sig selv med de goder, det har behov.Dets eksistens og tilværelse, dets arts beståen ligesåvel som dets føde er ikke afhængig af medvæsenerne, deres luner og forgodtbefindende.Ja, "Adam" eller det levende væsen på dette stadium kendte jo endog slet ikke noget til "mørket" eller det såkaldte "onde".Væsenet eller livsformen levede her endnu helt i "lyset" eller det såkaldte "gode".Det skulle ikke "spise sit brød i sit ansigts sved" eller "føde sine børn med smerte", kendte ikke til nogen "kummer" med hensyn til "undfangelse", ligesom den verden, det nu var kommet ind i, endnu ikke havde nogen "forbandelse", der kunne røre ved dets sanser eller oplevelser.Den del af "selvbefrugtningen", vi ellers bliver vidne til hos visse nuværende "planteformer" er således kun en lille beskeden del af det store "selvbefrugtningsprincip", som i sin højeste analyse eller kulmination er intet mindre end selve den "kosmiske bevidsthed" i dens kulmination.
Tilbage til forsiden
Forrige