1192. Under denne "dybe søvn" eller mentale mindsteudfoldelse var det, at "Eva" blev til eller ud fra "Adams" organisme fremstod på det fysiske plan.Hun havde altså sin oprindelse ud fra selve "Adam", ikke fra noget som helst andet.Hun blev til af hans "ribben", hvilket vil sige: af hans organisme.Hun blev, som "Adam" selv udtrykte det, "ben af mine ben, og kjød af mit kjød; denne, hun skal kaldes mandinde, thi denne er tagen af manden".Men når hun var "ben af Adams ben og kød af Adams kød", var det i virkeligheden kun en spaltning af "Adam", der havde fundet sted.I stedet for at fremtræde som ét væsen, kom han nu til at fremtræde som to væsener.Men da livet eller naturen aldrig går på tværs af sine egne love eller forskrifter, vil denne spaltning i dette tilfælde udelukkende kun kunne være "udvikling".Af den "enlige Adam", hvilket vil sige: den "enlige kønsart" af væsener, udviklede der sig en "ny kønsart" af væsener.Ud af "Adams" eller væsenets oprindelige organisme på plantestadiet, der jo i lige grad var redskab for det "feminine" og det "maskuline" princip, skete der således det, at det "feminine" princip hos nogle individer stagnerede, hvorefter det "maskuline" princip tog hele organismen i besiddelse, medens det modsatte skete med andre individer.Her var det altså det "maskuline" princip, der stagnerede, hvorefter det "feminine" princip kom til at beherske hele organismen.Derved opstod der således et specialvæsen for hver af de to principper eller poler.Den enlige væsensart var nu blevet til to væsensarter på befrugtningens område: den "maskuline" og den "feminine", der henholdsvis igen er det samme som "hanvæsener" og "hunvæsener".Den fortidige "Adam" eksisterede ikke mere.Han havde jo mistet et "ribben", hvilket vil sige: noget af sig selv.Og når han havde mistet noget af sig selv, kunne han umuligt være den samme "Adam" som før.Denne mangel på det, han havde mistet, måtte nødvendigvis præge ham og således gøre ham forskellig fra den tidligere "Adam".Det han havde mistet af sig selv, var evnen til at betjene sig af "dobbeltpolethed".Den fortidige "Adam" eller den fortidige væsensart kunne nu kun fremtræde enten som "hanvæsen" eller som "hunvæsen".Og dermed havde den fortidige "Adam" altså mistet sin "selvbefrugtningsevne".Den enlige kønsart var blevet til to kønsarter."Adam" var ikke mere "ene".Det, der ikke var godt for mennesket, var nu på Guds befaling fjernet."Adam" eller det levende væsen var blevet afhængigt af en medhjælper.
Tilbage til forsiden
Forrige