1194. Men hvortil nu denne omformning af "Adam"? -Ja, sagde Gud ikke netop, at "det ikke er godt, at mennesket er for sig alene; jeg vil gøre ham en hjælp, som skal være hos ham"? -Nej, det var ikke godt for "Adam" at være "for sig alene"."Adam" (mennesket på sit første spæde plantestadium) var jo et "sovende" væsen.Og det kunne umuligt være godt for det levende væsen at blive ved med at "sove".I så fald ville væsenet aldrig nogen sinde mere være blevet indviet i den guddommelige Faders fundamentale bevidsthed.Det ville aldrig nogen sinde være nået frem til at beherske det fysiske plan, ville aldrig have set alle de herligheder, som Guddommen åbenbarer på det samme plan.Det ville aldrig være kommet til at tænke Guddommens tanker efter.Det ville stadigt være et væsen, der allerhøjest kun kunne "ane" behag og ubehag.