Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1197

1197. Denne "uddrivelse af paradiset" var således ikke en "straf" fra en hævngerrig og vred Gud, men en skabelsesproces, hvilket igen her vil sige: "bevægelse" i spiralkredsløbet. Denne "bevægelse" er ikke nogen "bevægelse" i "afstand", men i "tilstand", hvilket igen vil sige: en slet og ret "forandringsproces". Det levende væsens passage gennem kredsløbet er således kun en "forvandling" af dets identitet fra en bestemt art livsform til en anden. Uden denne "forvandlingsproces" er selve livet ganske umuligt, thi er ikke hver eneste tanke, der bliver til, eller hver eneste oplevelse, der kan indgå i bevidstheden, netop "bevægelse" og dermed "forvandling"? Og hvad er livet andet end netop "tanker" og "oplevelser"? - Da ny oplevelse igen kun kan finde sted på basis af, at den er en større eller mindre kontrast til det allerede tidligere oplevede, i modsat fald giver oplevelsen ikke "nyt liv", da den da måtte være en kopi eller gentagelse af allerede tidligere forekomne oplevelser og derved ikke kan give ny næring til den vågne dagsbevidsthed, men bundfælder sig som automatfunktion, hvis sæde er ganske udenfor nævnte dagsbevidsthed, forstår man således her, at den kontrære oplevelse til "Adams" liv i lyset eller "edens have", vi kalder "uddrivelsen af paradiset", ikke blot var en absolut uundgåelig nødvendighed for fortsættelsen og skabelsen af et vågent dagsbevidst liv for "Adam", men også var en strålende guddommelig velsignelse. Hvordan skulle "Adam" eller det levende væsen ellers være blevet hævet op af denne sin primitive "sovende" livsform eller blotte "anelsestilværelse" til den nu over elementerne så bydende mentale tilstand og materielle viden, der i dag gør det identisk med det intellektuelle jordiske menneske? - Hvilket normalt begavet og i fuld kontakt med sit trins livslove jordisk menneske af i dag kunne tænke sig at tilhøre et stadium, der i primitivitet og mental uformuenhed ligger under dets eget? - Hvilket normalt fremtrædende jordmenneske tror man, der hellere ville være en abe, et vildsvin, en krokodille eller slange? - Og dog ligger disse væseners stadier det "tabte paradis" meget nærmere end det stadium, jordmennesket repræsenterer. Jordmennesket er jo langt længere fremme i "uddrivelsen af paradiset" end disse væsener. Men selv om vi endog påpeger tilstanden indenfor selve "paradisets" mure og henviser til "Adams" der forekommende oprindelige tilværelse som "instinktvæsen", ville vel heller intet normalt stillet jordmenneske af i dag bytte? - Tror man jordmenneskehedens ypperste repræsentanter eller største tænkere hellere ville være bregne, padderokke, skæltræ eller lignende? - Nej, kun de skæbnebetyngede, ulykkelige væsener kan i et anfald af modløshed forme sit begær og sine ønsker baglæns og begære sig helt eller delvis udslettet eller tilbage til en umælende, primitiv eller sovende tilværelse.

Forrige

Næste