Livets egen kosmiske struktur og påbud for ægteskab. "Skinægteskab"
1200. Og i den forvandlede gudesøns, hvilket vil sige: i "mandens" og "kvindens" øren lød den guddommelige indvielsesformular: "Derfor skal manden forlade sin fader og sin moder og blive fast hos sin hustru, og de skulle være til ét kjød".Hvad ligger der ikke netop i disse guddommelige ord af vejledning eller forhåndskundskab til den som "mand" nu indviede gudesøn? -At "forlade fader og moder" er jo at forlade den allerhøjeste, den allermest intime tilknytning, man kan have til et væsen, det er at forlade eller give afkald på de væsener, af hvis kød og blod ens eget kød og blod er udgået.Det, "manden" skal give afkald på for at være en fuldkommen "mand", strækker sig således fra de simpleste og ligegyldigste ting til helt op til de ting, der er knyttede til ham selv ved blodets og kødets bånd.Det vil med andre ord sige: absolut alt.Han skal altså forlade absolut alt, en hvilken som helst interesse og lyst, et hvilket som helst begær må han give afkald på.Han skal holde sig til sin hustru.Hun skal være hele hans begær eller hundrede procents attrå.Enhver afvigelse herfra er en overtrædelse af det guddommelige påbud angående ægteskab.Det er et brud på selve livets højeste kosmiske lov angående samlivet mellem "mand" og "kvinde".Enhver "mand", der afviger herfra, er ikke en "mand" i renkultur.Hans identitet som specielt "hanvæsen" er her abnorm eller degenereret.Livets eget kosmiske påbud angående ægteskab giver ikke noget kompromis.Det siger ikke, at han skal eller må have to hustruer eller tyve hustruer, det siger ikke, at han kan have "elskerinder" og "medhustruer" ved siden af den ægteviede hustru, det siger ikke, at han kan skilles fra sin hustru og gifte sig påny med en anden kvinde, alt eftersom det passer ham.Nævnte påbud siger derimod udtrykkeligt, at "han skal blive fast hos sin hustru".Ja, det giver ikke engang ret eller adgang til at have den eller den almindelige interesse af nogen som helst art, såsom for kunst, videnskab etc., der ikke er hustruens interesse.Tværtimod, siger det ikke netop, at "de skulle være til ét kød"? -"Ét kød" er jo det samme som absolut enhed, absolut harmoni, absolut samtykke og dermed absolut frivillig samme interesse i enhver foretagsomhed, i enhver tankeudfoldelse, i enhver beslutsomhed og viljeføring.I ethvert ægteskab, hvor dette ikke forekommer, opfylder ægteskabet ikke den sande kosmiske struktur for ægteskab og er derfor ikke noget fuldkomment ægteskab.I samme grad som det afviger herfra, i samme grad er det således kun udgørende et "skinægteskab", en ruin af noget, det engang har været.
Tilbage til forsiden
Forrige