Den almengældende årsag til de ulykkelige ægteskaber
1204. Nej, ægteskabet er langt fra at være nogen undtagelse.Tværtimod, det viser sig endog i en ligefrem overdådig udstrækning mere og mere at svinde ind til kun at være en fortidsrepetition.Vi ser således mennesker, der i deres ganske unge år, lige fra barnealderen til omkring sidst i tyverne, er overordentlig ægteskabeligt indstillet, bliver med stor kraft forelskede og kan ikke fatte, at noget andet kan komme på højde med eller udgøre nogen større attrå end et ægteskabeligt samliv med den elskede.De kan slet ikke begribe, at denne fornemmelse eller tilknytning til den elskede ikke er livsvarig, ja, varende ud over selve "døden".De sværger da også med liv og sjæl, med hele deres ungdommelige kraft og styrke hinanden "evig troskab", for så efter nogle års samliv at være totalt ulykkelige ved det samme før så begærede og uundværlige samliv.Denne foreteelse såvel som flere andre skyldes undertiden den omstændighed, at det unge par under samlivet er nået frem til den modne alder (ca. sidst i tyverne), hvor deres virkelige i sidste liv opnåede udviklingsstandard begynder at gøre sig gældende i deres nuværende livs interessesfære.Da denne indvirkning kun kan skyldes nye uudlevede mentale tilstande og de heraf affødte stærke utilfredsstillede begær, vil hungeren efter disse begærs tilfredsstillelse straks fortrænge de i mentaliteten forekommende allerede udlevede eller mættede interesser, der kun kan forekomme som repetitioner.Disse allerede udlevede foreteelser kan naturligvis ikke afføde de samme krav om opmærksomhed som de uudlevede eller utilfredsstillede.Og repetitionerne fra fortidige liv, der alle er oprindelige tilfredsstillede interesser må derfor alle visne ved den oprindelige intellektuelle standards indtræden i væsenets bevidsthed.Hvis ægteskabsinteressen igennem tidligere liv mere eller mindre er blevet udlevet, og derfor i det nuværende liv kun er en repetition, må den ligeledes i tilsvarende grad visne ved væsenets møde med sin virkelige intellektuelle højde.Og vi får da den situation, som gjorde sig gældende hos det nævnte unge par.At denne ny interessesfære, der således opstår i væsenets bevidsthed samtidig med, at andre interessesfærer (de udlevede) pludselig visner, må bringe væsenet til at kollidere med løfter, tilknytninger og forhold, der var baseret på de nu visnende interessers fortsatte liv, er naturligvis en selvfølge.Og det er denne kollision, der også er den almengældende årsag til de ulykkelige ægteskaber.Hvor ægteskabsinteressen i et væsens nuværende liv kun er en repetition af et i fortidige liv mere eller mindre allerede udlevet eller mættet begær, der må visne, så snart væsenet når frem til sit virkelige intellektuelle trin, der ubønhørligt kræver dyrkning, kan ægteskabet kun fortsætte som en mere eller mindre kunstig foreteelse, hvis de nye krav da ikke helt umuliggør et samliv.
Tilbage til forsiden
Forrige