Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1226

1226. At dette lys igennem væsenets foreløbige primitive sanser ikke kunne blive den fintdetaljerede oplevelse af jordisk og overjordisk guddommelighed som den, der engang senere skulle blive væsenet til del i form af kosmisk bevidsthed, er naturligvis en selvfølge. Foreløbig var behagsreaktionerne fra væsenet af modsat køn i lighed med de øvrige sansemæssige oplevelser kun fornemmelsen af reaktioner i natten. De var endnu totalt uden dekoration af lyd- og lysdetaljer. De var endnu kun udetaljerede grove fornemmelser. Væsenerne var endnu så at sige totalt uvidende om, hvad det var, der i virkeligheden foregik. De mærkede blot, at deres gensidige nærhed var en behagsfornemmelse ved siden af hvilken alle andre fornemmelser så at sige var for intet at regne. Væsenets endnu fattige tanke- og sjæleliv og den heraf dikterede viljeføring blev da også totalt indstillet på opnåelsen af fornemmelsen af denne guddommelige nærhed.

Forrige

Næste