Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1227

1227. De to køns forskellige kræfter var således de højeste himmelske stråler i den herskende fysiske nats totale mørke og lydløshed, og de måtte derfor uundgåeligt føre "Adam" og "Eva" til et møde med hinanden. Og dette møde var for parterne et så altoverstrålende gensidigt himmelsk lys, at det blev "Adams" og "Evas" funklende ledestjerne gennem umådelige tidsrum, igennem umådelige scenerier, ja, ved dette lys skulle "Adam" og "Eva" få et væld af ny sanser: syn, hørelse, intelligens etc. og derigennem komme til at skue hele det dræbende princips mysterium, blive indviet i mørkets regioner, se kontrasten til Guddommen. Dette mødes "behagsfornemmelse" skulle sætte parterne i stand til at danne sig de organismer, der ville være de mest raffinerede specialredskaber i enhver tænkelig skabelse af mørkets detaljer, enhver tænkelig overtrædelse af livslovene, enhver tænkelig modsætning til "Guddommens billede", ja, gøre dem til kulminerende genier i udfoldelsen af fjendskab imod selve livets normale beståen. Dette guddommelige mødes behagsfornemmelse i form af seksuel udløsning og velvære skulle ikke blot være en forplantning af organismerne, det skulle også være en befrugtning, formering eller videreførelse af mørkets detaljering. Ved "Adams" og "Evas" seksuelle samleje skulle art efter art af levende væsener opstå i forbedret organisk udstyr for en raffineret kunnen i at frembringe smerte og lidelse, i ødelæggelse af andre arters, andre levende væseners organismer og den heraf for disse væsener afhængige normale fornemmelse af livet. Ja, så fuldkommen overdådigt i det dræbende princips tjeneste eller favør skulle denne kønnenes forening i glimtet af det himmelske lys eller overjordiske stråler i form af samlejet blive, at den heraf befordrede forplantning skulle resultere i organismer, der udelukkende var geniale specialinstrumenter for flåning og flænsning af andre arter af levende væseners organismer. Med sylespidse og knivskarpe næb, kløer og tænder, påsat vældige muskuløse lemmer, der igen var rodfæstet i en organisme eller et hylster om en for disse dræbende raffinementers brug særlig tilpasset specialhjerne, blev "Adam" og "Eva" eller de levende væsener således omvandrende "animalske mordinstrumenter". At vi opfatter disse "levende mordinstrumenter" som "vilde dyr", "rovdyr", "krokodiller", "løver", "tigere", "ørne", "gribbe" osv. osv. forandrer jo ikke princippet, men stadfæster tilfulde disse væseners her fremførte analyse.
Men det himmelske lys i form af de to køns berøring med hinanden skulle føre dem endnu videre i deres guddommelige indvielse i mørkets mysterier. Deres seksuelle omfavnelse førte dem frem til organismer, der mere og mere omdannedes til i virkeligheden kun at udgøre en særlig hjerne, omkring hvilken man kunne opbygge en mineral- eller stålorganisme, der i en langt mere fuldkommen form kunne befordre udryddelsen af de andre arters organismer fra det fysiske plan. Hvad er de vældige krigsskibe med deres kolossale kanon- og torpedoanlæg, radio og fjernsyn etc. andet end store stålorganismer, i hvis indre de jordmenneskelige organismer tilsammen udgør hjernen? - Er det ikke ligesådan med de moderne krigstanks, bombeflyvemaskiner og alle øvrige mekaniske, dræbende apparater, såsom: maskingeværer, revolvere, håndgranater osv.? - Er de ikke alle redskaber, der i forbindelse med jordmenneskets hånd, bliver ét med dets organisme, bliver en forlængelse af denne og således underkastet den samme hjerne, er et led i det samme væsens villen og kunnen? - Og med denne geniale udvidelse af det levende væsens manifestation til en i kød, blod og stål fremtrædende levende mordmaskine, med hvilken det kan præstere en masseudfoldelse af alle livsloves overtrædelse, har det himmelske lys i form af de to køn kulmineret, og dets rolle er derefter døende. Det har nu udført sin mission. Væsenet er blevet et dræbende geni, en total mørkets behersker. Død, undergang, lemlæstelse, rædsel, sorg, savn i mangfoldige variationer er de blodige fodspor, er det "helvedes" panorama, denne levende mordmaskine, dette animalsk-tekniske døds- og lemlæstelsesorgan efterlader sig der, hvor det går hen over jorden. I sandhed, Guddommen gør ikke noget halvt.

Forrige

Næste