Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1229

1229. Ovennævnte åndeligt "døde" væsen eller "levende lig" er det stærkt degenererede jordiske menneske. Ægteskabsprincippet, den enpolede kønstilstand, det himmelske lys, der før gav liv, inspiration, kraft og livslyst, har dette væsen nu kun i en meget formindsket og svag form, ja, allerhøjest kun som en kort repetition af en tilstand, det engang i længst forsvundne liv har ejet til fuldkommenhed, en tilstand der før var livsvarig indenfor jordlivene, men som nu kun udgør den lille korte ægteskabsperiode indenfor hvert af de samme liv, der udtrykkes som "hvedebrødsdagene", ja, for mange væseners vedkommende eksisterer nævnte periode i virkeligheden slet ikke mere, idet repetitionen er så lille eller kortvarig, at den slet ikke mere i nogen særlig grad opleves i den vågne dagsbevidsthed. Den går sporløst hen over individets mentalitet. At et sådant jordmenneske derfor ikke mere findes som en glødende elsker af det modsatte køn er naturligvis en selvfølge. Ja, det kan endog undertiden være en "hader" af dette køn. Men hvis det endnu har så megen tilbøjelighed for dette køn, at den har bevirket, at det er blevet bundet i ægteskab, er det givet, at et sådant ægteskab kun er blevet en mere eller mindre ufuldkommen repetition af det virkelige guddommelige ægteskab. Dets mættelse af nydelsen af en seksuel partner indfinder sig meget hurtigt. Og "hvedebrødsdagene" bliver af tilsvarende kortere varighed med samme partner. Ja, tilsidst går væsenet så at sige fra partner til partner uden dog, trods seksuelt samleje med disse partnere, at have haft nogen egentlig sjælelig forbindelse med nogen af dem. Den seksuelle udløsning var kun en tom eller indholdsløs blot og bar legemlig tilfredsstillelse uden at give nogen som helst næring for sjælen. Det var kun en fysisk tilfredsstillelse for legemet, ligesom et måltid mad er tilfredsstillelse for maven. Hvad mener man om en seksuel udløsning, der er blevet en "handelsvare"? - Hvad mener man om en seksuel partner, der udelukkende kun er et spørgsmål om "penge"? - Hvor er det himmelske lys i en seksuel partner, for hvem akten kun er et springbrædt eller middel til opnåelse af den størst mulige økonomiske gevinst for den mindst mulige ydelse, er blevet en slet og ret "levevej"? - Hvor er "hvedebrødsdagene" henne i en seksuel sfære, hvor det højeste i livet falbydes på torve, stræder og i baggårde? - Kan et væsens intimeste eller virkelige væren "ét kød" med et andet væsen gøres til et spørgsmål om "køb og salg" - Kan de himmelske stråler: sjælens dybeste og inderligste længsel efter kærlighed tilfredsstilles med en "auktionsvare"? - Nej absolut ikke. Hvad er det da, der foregår her? - Der foregår dette, at "den højeste ild" er blevet borte fra det "enpolede" væsen. Det søger og søger utrætteligt efter det himmelske lys overalt. Det gifter sig gang på gang og tror hver gang, at nu har det netop fundet dette lys, hvilket vil sige "lykken". Det jager igennem utroskab, igennem udskejelser, lader hånt om risikoen for forfærdelige underminerende sygdomme, det tigger, trygler og bønfalder partnere, det tror kan skænke det det guddommelige lys, ja, det kan endog undertiden lade sig forlede til at bruge rå magt, brutalitet og voldtægt, men lige meget hvor det søger, og hvad det så end gør, himlens ild er borte. Det møder ganske vist endnu stor skønhed og til en vis grad charme hos det modsatte køns væsener, men som regel er dette kun en ydre camouflage om, ægteskabeligt set, blafrende, mere eller mindre udbrændte lys. Lykkens stråler i form af den ægteskabelige ild er borte. "Adam" og "Eva" i form af de moderne jordiske mennesker er mere eller mindre omvandrende "kosmiske lig", der iler mod deres grave. Men deres sjæle er på vej mod "livets træ". Det "tabte paradis" funkler nu atter i det fjerne. Mørkets kredsløb: indvielsen i kundskabens mysterium, er fuldbragt. Over "Adams" og "Evas" ruiner og grave iler gudesønnen nu atter tilbage til himlen. Det modsatte køns legemer, der før var gyldne templer for "Adams" og "Evas" højeste lykke eller oplevelse af livet, er nu på den guddommelige viljes bud ved at blive omdannede til skuepladsen for kulmination af livets oplevelse: den tilbagevendte gudesøns møde med selve den evige Fader, det evige liv og dermed den evige kærlighed.

Forrige

Næste