Martinus: Livets Bog, bind 4, stk. 1230

1230. Men det er rigtigt, at gudesønnen endnu slet ikke er bevidst i denne sin situation. Han er jo, kosmisk set, et sovende væsen, selv om han nu i kraft af sin indvielse i mørkets mysterium, sin materielle kunnen er et, fysisk set, meget vågent væsen. Han befinder sig, som nævnt, kosmisk set i en "dyb søvn", analogt med den "dybe søvn", han engang tidligere har befundet sig i, nemlig, den gang han skulle underkastes "Evas skabelse" eller den organiske tilpasning til mørkets tilværelse. Nu er det imidlertid ikke mørket, hans organiske struktur skal tilpasses, men derimod lyset. Denne "omskabelse" sker lige så ubemærket som selve "evaskabelsen", hvilket i virkeligheden slet ikke er så mærkeligt, idet den i princip udgør samme proces, men bare i omvendt orden. Nævnte proces er jo intet mere eller mindre end selve "polforvandlingen". Medens "evaskabelsen" var rodfæstet i væsenets forvandling til et "enpolet væsen" eller "dyr", er ægteskabets totale degeneration her synlig som rodfæstet i væsenets forvandling til et "dobbeltpolet væsen" eller "mennesket i Guds billede". Medens den førstnævnte organiske struktur befordrer "nydelsen af kundskabens træ", "indvielsen i kundskabens mysterium", befordrede den anden organiske struktur, som vi nu skal se, "nydelsen af livets træ", der er det samme som "indvielsen i livets mysterium".

Forrige

Næste