De levende væseners identitet som "syndere" er "overtro"
1236. Da intet kan være "færdigt" under sin skabelse, men absolut må være "ufærdigt" indtil skabelsen er fuldendt, er "han-" og "hunvæsenets" eller "mandens" og "kvindens" identitet som "syndere" således i absolut forstand kun "overtro".Ingen kan i absolut forstand være "strafværdige syndere".Ingen kan gøre ved, hvor de i øjeblikket befinder sig i deres omskabelse fra "dyr" til "det fuldkomne menneske i Guds billede".De udviklingstrin, de endnu ikke har nået og derfor ikke kender, kan de jo dog ikke åbenbare eller give udtryk for.Ethvert væsen må nødvendigvis hele tiden give udtryk for sit særlige trins detaljer og kendetegn.At det ene menneske ikke har den samme begavelse eller den samme åndshøjde som det andet kan dog ikke være nogen "forbrydelse".At "straffe" førstnævnte væsen for denne dets mindre begavede tilstand afslører kun en temmelig graverende åndelig uformuenhed hos den, der "straffer".Den mindre begavede bliver ikke mere begavet, fordi han bliver "straffet".Hvis det var så let at forvandle en skurk til helgen, ville jo alverdens mennesker, ja, selv dyrene forlængst være blevet "engle".Nej, et sådant mirakel sker ikke.Det levende væsens forvandling fra "dyr" til "menneske" befordres ikke ved "straf", men derimod udelukkende kun igennem væsenets egen oplevelse af "årsag og virkning", hvilken oplevelse igen er det samme som "udvikling".
Tilbage til forsiden
Forrige