Hvorfor en "straf" føles som "uretfærdighed", og hvorfor "hævneren" eller "forbryderen" føler sin "hævn" eller "forbryderiske" væremåde som "retfærdig"
1237. Medens "årsag og virkning" i sig selv er upersonlig og ikke skaber hævnlyst, vil "straf" derimod være et, af et fejlagtigt mentalt indstillet individ, som hævn personlig iværksat ubehag rettet imod et andet væsen.Dette andet væsen må ved dette påførte ubehag nødvendigvis omgående føle sig "uretfærdigt" behandlet.Thi dette væsen har jo netop handlet ud fra, hvad der fra dets særlige trin måtte se ud som "retfærdigt".Hvis det ikke netop har handlet ud fra dette syn, kan det kun afsløre, at det er et abnormt væsen, der jo igen er det samme som: et mentalt sygt væsen.Og sygdom kan som bekendt heller ikke helbredes ved "straf".Ethvert normalt væsens handlinger vil i alle situationer, ligegyldigt hvilke, absolut være dirigeret eller behersket ud fra dets "retfærdighedssans".Når et normalt jordmenneske stjæler, tror man så ikke netop, at det er ud fra forudsætninger eller motiver, som dets særlige syn på livet eller dets særlige udviklingstrin stempler eller lader det sanse som "retfærdige"? -Når samme væsen påfører et andet væsen en eller anden ubehagelighed i form af "hævn" eller "straf" for et eller andet, begået af sidstnævnte* væsen, tror man så ikke, at "hævneren" føler sin "hævn" som fuldstændig "retfærdig" og dermed berettiget? -Og tror man ikke, at en sådan "hævner" ville føle sig "uretfærdigt" behandlet ved at blive idømt den eller den "straf" for sin handlemåde? -Tror man ikke, at en "bedrager" eller "svindler" ligeledes fra sit eget særlige trin ser sig selv som en helt og fryder sig hver gang, han har bedraget sine medvæsener og tilegnet sig værdier, han i virkeligheden slet ikke på nogen åbenlys legal måde havde berettiget adkomst til? -Ethvert væsens realistiske syn på livet kan kun udgøres eller bæres af de forudsætninger, som dets særlige udviklingstrin udformer i dets mentalitet.Hvilket andet syn skulle vel kunne komme på højde med denne væsenets egen sansemæssige fornemmelse? -
____________
* Rettet fra “førstnævnte” til “sidstnævnte”.