1240. De væsener eller samfundsborgere, for hvem samfundslovene eller forbuddene mod at "stjæle", "bedrage" og "hævne" ikke virker tyngende, idet disse væsener ikke har nogen som helst tilbøjelighed i disse retninger, gør det til kendsgerning, at der er noget andet, der forandrer væsenernes psyke og indstilling til livet end netop samfundslovene med deres fængsling og "straf". Disse væsener behøver således for deres eget vedkommende slet ikke samfundslovene. De bærer opfyldelsen af disse i deres hjerte, forstand og væsen, ligesom det naturligvis også er disse væsener, der mere eller mindre er sjælen eller kraften i de højeste af disse loves skabelse og opretholdelse. Dette betyder naturligvis ikke, at alle "politikere" og lovgivere er engle, tværtimod, et anseligt antal af disse er endnu kun "politikere" af egoistiske og dermed mere eller mindre af "forbryderiske" hensyn, hvilket her vil sige: af interesse for gennemførelsen af det ene eller det andet samfundsskadelige og amoralske, men naturligvis for disse "politikeres" partis egoistiske tilfredsstillelse fordelagtige, lovforslag. At denne art "politikere" så at sige er genier i at camouflere deres i virkeligheden lyssky "politik" som ligefrem uundværlige goder for samfundet, ligegyldigt om det drejer sig om røveri af andre staters særlige værdier og naturlige fortrin eller goder, deres råstoffer, mineraler eller særligt fordelagtige landområder, havne og byer etc. ad "diplomatiske" eller ad militære veje, eller det drejer sig om opnåelsen af særlige altfor selviske begærs tilfredsstillelse indenfor deres eget lands områder og på bekostning af deres mindre heldigt stillede medborgere. At sådanne endnu "dyrisk" prægede "politikere" egentlig er samfundets største "forbrydere" og er den største hindring for de førstnævnte "politikeres" skabelse af virkelig humanitet og kultur i statens forhold til såvel udlandet som til dens egne indre anliggender, dens borgeres daglige liv og velvære, kommer overdådigt til syne som kendsgerning i den altfortærende og nedbrydende "helvedes ild", der under mange forskellige åbenlyse og camouflerede former tilsammen udløser det, vi kalder "krig", herunder også "borgerkrig".
      Hvis alle bar opfyldelsen af et virkeligt uselvisk eller næstekærligt samfundssind i deres hjerte eller i deres daglige væsen overfor medvæsener og omgivelser, hvordan skulle da alle de "politiske" intriger og udløsninger af et hensynsløst og for enkelte særlige partier overvældende fordelagtigt magtvælde ellers kunne finde sted? - Men her må vi forøvrigt henvise til det fjerde kapitel i dette værk, hvor analyserne angående den kommende fuldkomne, naturlige samfundsordnings hovedanalyser er manifesteret. Når vi er kommet ind på disse emner her, er det kun for at bringe i erindring, at individets psyke ikke lader sig forvandle ved brutal og rå magt. Den kan ikke mentalt eller åndeligt ensrettes ved en befaling eller et lovbud.