Væsenets erkendelsesevne og opfattelse af "retfærdighed" bestemmes ikke af dets vilje
1242. Der findes altså i væsenet en indre kraft, der er en stærkere faktor end al ydre forbud og magtmanifestation i form af "straf" og "terror".Denne indre faktor er selve væsenets mental-organiske struktur.Denne er udelukkende kun blevet til i kraft af de erfaringer, de vaner og tilbøjeligheder, det igennem sin selvopholdelsesdrift eller den ydre vekselvirkning imellem det selv og naturen har oplevet og udviklet.Disse erfaringer omdannet til evner og anlæg bliver naturligvis det absolut urokkelige fundament for det samme væsens karakter og opfattelse af livet.Et væsens karakter og anlæg er ikke et blot og bart øjebliks lune eller en midlertidig blot og bar viljesakt hos individet.Karakteren eller væsenets moralske opfattelse og syn på livet kan udelukkende kun være bestemt af den særlige skæbne eller vekselvirkning, der gør sig gældende imellem væsenets liv og omgivelsernes liv.De indtryk eller det syn, det får på disse omgivelser, dets erkendelse af, om nævnte omgivelser er "onde" eller "gode", bestemmes ikke af dets vilje.Disse omgivelser vil af væsenet fornemmes som "onde" eller "gode" ganske uafhængigt af, om "det vil" eller "ikke vil" fornemme disse således.At opfatte en ting som "retfærdighed" er således i sig selv ikke et spørgsmål om "at ville det" eller "ikke at ville det", men derimod udelukkende kun et spørgsmål om evnen til at fornemme eller opfatte, der igen udelukkende er et resultat af, hvad man tidligere har erfaret, hvad man har oplevet og den heraf udviklede evne til at tænke og forstå.
Tilbage til forsiden
Forrige