Samfundet er i disharmoni med sig selv. Dets praktiske liv er i stor udstrækning "krig", "straf" eller "hævn", men det tror, denne praktisering er "kristendom"
1245. Ja, men hvordan skal de kunne være anderledes end de netop er? -
De kan da ikke afskaffe deres "tugthuse" og "straffeanstalter" og lade "forbryderne" have frit spillerum.
Så blev nationerne jo netop i endnu langt højere grad "hedningestater".
Ja, det er så fuldstændigt rigtigt.
Men det er heller ikke for at forfølge eller på nogen ond måde at kritisere staterne, at vi har fremført ovennævnte kendsgerninger her.
Tværtimod, i "Livets Bog" vil enhver læser jo overalt se,
at den er et forsvar og en udredning af, at intet som helst kan være fuldkomnere, end det netop er i øjeblikket, grundet på dets fortid og med henblik på det, det skal udløse i fremtiden.
Når "straffeproblemet" fremføres her, er det netop fordi, det ikke skal blive ved med ind i fremtiden at være, som det netop er i dag.
Det er derfor også et led i øjeblikkets absolutte fuldkommenhed, at det bliver påvist, at samfundet er i disharmoni med sig selv.
Det tror, det er "fuldkomment kristent" og repræsenterer den tilsvarende "fuldkomne kristne" humanitet eller kærlighed i sit lovsystem, medens sandheden er, at dets lovsystem og det herpå baserede praktiske liv i stor udstrækning er selve kristendommens modsætning og repræsenterer "krigen", "straffen" og "hævnen".