1249. Vil ovennævnte da sige, at samfundene hurtigst muligt skal afskaffe alt juridisk retsvæsen med tilhørende "tugthuse" og "straffeanstalter" og derved give alle de "yngre brødre" i udviklingen ret og frihed til, med deres primitive bevidsthed eller mentalitet, at røve og plyndre, stjæle, lyve, bedrage, myrde og lemlæste så meget, de lyster? - Nej, det betyder det naturligvis ikke. Men selv om det netop betød dette, ville det ikke forandre en eneste tøddel ved selve nationernes eller samfundenes system af i dag, thi hvor er det enkelte menneske, på hvis bud alle disse juridiske foranstaltninger af i dag kunne afskaffes og alle "tugthuses" og "straffeanstalters" døre åbne sig og den fulde mentale og legemlige frihed skænkes alle de såkaldte "forbrydere"? - Det findes absolut ikke på jorden. Men hvor er da den samlede myndighed, der ved et pludseligt magtbud kunne afstedkomme en sådan foranstaltning? - Hvis alle jordens nationer og stater kunne blive enige om at iværksætte den nævnte foranstaltning, ville det jo da kunne lade sig gøre. Ja, så ville det unægteligt kunne lade sig gøre. Men denne enighed imellem alle jordens myndigheder står det ikke i nogen som helst menneskelig magt at kunne iværksætte eller skabe. Den ligger lige så langt udenfor disse myndigheders magtområde som selve jordens bane i rummet omkring solen. Så guddommelig logiske og planmæssige er selve livets love, at jordens samlede myndigheder, i kraft af disse, står lige akkurat på så forskellige udviklingstrin, at deres moralske indstilling og syn på "retfærdighed" umuligt kan være det samme. Hvert udviklingstrin er jo det samme som et erfaringsfelt, der netop må adskille sig fra andre udviklingstrin ved at ligge over eller under disse på udviklingsstigen. Derfor vil det, der er "retfærdighed" for nogle af disse myndigheder, stater, folk eller nationer, således mere eller mindre være "uretfærdighed" for andre myndigheders opfattelse og synspunkter, alt eftersom disses udviklingstrin er afvigende fra de førstnævnte myndigheders. Er det ikke netop derfor, at moralen fremtræder i tre store hovedreligioner i verden, hvilket altså vil sige: tre store hovedsynspunkter? - Tror man, at man ved noget overlegent materielt magtbud kan forene disse tre religioner i en herlig enhed med hensyn til syn på livet og tilværelsen og dermed på moral og humanitet? - Tror man, at man kan gøre kristendommens troende tilhængere til "buddhister" eller "muhamedanere" eller disse to religioners hengivne tilhængere til "kristne" ved et magtbud, ved et rent og skært militært eller juridisk lovbud? - Og dog er disse religioner i deres grundstamme nær beslægtet. Det er rigtigt, at med udviklingen vil disse religioners væsener efterhånden blive mere og mere beslægtede, men det sker absolut ikke ved et magtbud, men udelukkende kun ved en gradvis udvikling. Alt eftersom Vestens materielle videnskab, teknisk-kemiske udvikling har bredt sig til alverdens mennesker, er disse jo mere eller mindre kommet ud i de samme erfaringer, de samme former for krige, revolutioner og lidelser, de samme besværligheder, det samme spekulative, økonomiske misbrug eller den samme egoistiske udbytning af medvæsenernes arbejdskraft og værdier som den, "kristendommens" folkeslag selv sukker og stønner under. Ja, er det ikke netop denne udvikling, der har udløst de blodige begivenheder, der i dag, mens disse linjer skrives, raser hen over landene? - I disse fælles erfaringer vil alle myndigheder efterhånden gradvis vokse ind på det samme erfaringsmateriale og herved få de samme moralske synspunkter eller en fælles moralsk opfattelse. Det er jo netop denne gradvise forvandling, der skal gøre alle jordens mennesker til "én hjord og én hyrde". Men enhver, der i dag ikke forstår dette, men er med til at forsøge at gøre jorden til ét rige ved en blot og bar befaling eller et militært eller juridisk lovbud, vil komme ynkelig til kort og selv blive knust af den magt, med hvilken han ville tvinge andre, ville gå foran selve naturen, ja, ville gå foran selve Forsynets egne fastsatte terminer for nævnte plan med menneskeheden. Nej, der er således absolut ingen fare for, at landenes "straffeanstalter" og "tugthuse" på et pludseligt magtbud eller ved en blot og bar befaling skal blive åbnede og fredelige mennesker udsat for "forbrydernes" forgodtbefindende.