De væsener for hvem de "kosmiske analyser" er nødvendige
1251. Den mentale vægt eller tyngde, en sådan modstand kan være for væsener, der står udenfor "flokkens" eller almenhedens mening, kender de væsener jo slet ikke til, der endnu sværger til "flokkens" moral, dens juridiske og religiøse paragraffer.De bæres jo i lykkelig uvidenhed af den massesuggestion og kraft, som en flertalsgruppe i sig selv altid vil være overfor mindretalsgruppen eller det enkelte individ.Men det væsen, der mentalt set nødvendigvis må stå udenfor flertallet eller "flokken", ja, måske befinder sig helt alene overfor dennes massesuggestion, har helt anderledes brug for en fast "tro" eller absolut "viden" bag sin viljeudløsning og væremåde, må være helt anderledes garderet i sit eget moralske synspunkt og sin individuelle fremtræden, hvis han eller hun ikke skal komme til at kvæles af de gængse autoriserede traditioners favntag.Og det er overfor disse, en ny kulturepokes, et højere udviklingstrins pionerer, at nærværende værks analyser er nødvendige.